Krimi11. februar 2022

Drabschef: Sådan skal gåden om Mia-drabet knækkes

Selv de mindste spor kan være med til at opklare drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn, vurderer Bent Isager-Nielsen, som er tidligere drabschef og leder af Rejseholdet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Djævlen ligger i den grad i detaljen, når drabet på Mia Skadhauge Stevn skal opklares. Ikke mindst fordi der nu er mange sorte huller, som politiets skal have fyldt ud.

Det vurderer Bent Isager-Nielsen, der er tidligere drabschef og leder af Rejseholdet, i et interview med SE og HØR.

Torsdag blev der fundet ligdele i Dronninglund Storskov, som menes at stamme fra den 22-årige kvinde. Og de kan vise sig at blive afgørende i opklaringsarbejdet.

- Det er vigtigt, at man finder dem alle sammen, fordi de indeholder svar på gåden om, hvordan hun er blevet slået ihjel, siger Bent Isager-Nielsen, der roser politiets indsats.

- Det er et kæmpe gennembrud, at de har fundet noget af Mia, og forhåbentlig finder de også resten, forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210508_dm_bent_isager_0041.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Bent Isager-Nielsen har igennem sin lange karriere som drabschef været med til at opklare nogen af Danmarks værste kriminalsager. Foto: Dan Mariegaard

Ved at finde alle ligdele sikrer politiet også, at beviserne er så stærke som muligt i en eventuel retssag.

- De her dele kan hjælpe kriminalteknikere, retsmedicinere og efterforskningsledere med at fortælle, hvordan hun er afgået ved døden, og om det er et drab. Noget som er særdeles vigtig for efterforskningslederen, der skal samle de mange tråde i sagen. Og så er det i sagens natur af stor betydning for de efterladte at de har 'så meget som muligt' at stede til hvile.

- Det er vigtigt, fordi hver enkelt del kan indeholde spor fra et eventuelt mordvåben, som kan vise, hvad der har forårsaget en skade i en given del af kroppen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/image3_0.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

Politiet har de seneste døgn været aktive på flere mulige gerningssteder i Nordjylland. Her er vi ved Sulsted Kirkevej lidt nord for Aalborg, hvor der også er fundet spor efter Mia Skadhauge Stevn. Foto: Presse-fotos.dk

Hvor lidt humant materiale skal det til for, at man kan identificere folk?

- Hvis man er heldig, så skal der ikke ret meget til, forklarer Bent Isager-Nielsen til SE og HØR.

- Nogle gange kan du - alene hvis du finder en hånd eller en finger - lave en sikker identifikation, hvis man har dna fra den dræbte. Det kan være et hår eller en bloddråbe, afslutter han.

Seneste nyt i sagen er, at den ene af de to sigtede fortsat er på fri fod. Landsretten gav tidligere i dag byretten i Aalborg medhold i, at politiets materiale i sagen er for svagt til at fængsle ham.

Den anden hovedsigtede blev derimod fængslet allerede torsdag i foreløbigt fire uger, og hans sag kom ikke for landsretten.

Sponsoreret indhold