Drabsdømte Robert Durst er død
Robert Durst, der blandt andet er kendt for HBO-serien "The Jinx: The Life and Deaths of Robert Durst" har trukket vejret for sidste gang.
Det skriver den amerikanske avis The New York Times.
Durst sad fængslet for drabet på sin veninde Susan Berman.
Og tilbage i oktober måned afgorde en dommer i Los Angeles således, at hr. Durst skulle fængsles på livstid for netop drabet på 55-årige Susan Bergman, som fandt sted i hendes hjem i Beverly Hills tilbage i 2000.
Robert Durst har brugt en stor del af de sidste fire årtier på at undslippe loven, efter at hans hustru, Kathleen McCormack, forsvandt sporsløst i New York i 1982.
Anklagemyndigheden mener, at han dræbte sin veninde Susan Berman, fordi han frygtede, at hun ville afsløre over for myndighederne, at hun i 1982 hjalp Durst med at skaffe et falsk alibi.
I "The Jinx"-dokumentaren konfronteres Durst med mistanker om, at han har slået flere mennesker ihjel - herunder både veninden og hustruen.
På nuværende tidspunkt er der ikke umiddelbart oplysninger om årsagen til Robert Durst' død.
Han var sidste år indlagt, og kortvarigt i respirator, efter at være blevet smittet med coronavirus. Hans død er dog angiveligt ikke coronarelateret.
Robert Durst blev 78 år gammel.