Drabssigtet Ebbe Preislers datter: – En modig og smuk beslutning
LÆS OGSÅ: 81-årige Ebbe Preisler sigtet for drab: Afskedsbrevet læst op i retten
Louise Preisler kalder det den største ”kærlighedserklæring”, ”den største gave” og ”en modig og smuk beslutning”, at hendes far – 81-årige Ebbe Preisler – for få dage siden valgte at give sin hustru, 80-årige Mariann, en dødelig dosis medicin.
Det fortæller hun i et interview med TV 2.
I samme ombæring slår Louise Preisler fast, at det piner hende at vide, at Ebbe Preisler ikke fik held til selv at tage sit liv. Han er nu indlagt på hospitalet og ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør fredag.
– Jeg synes, at det er synd for ham, at han skal vågne op til, at han skal varetægtsfængsles og igennem alt det her, når han ellers så gerne ville være taget afsted herfra sammen med min mor, siger Louise Preisler til TV 2.
HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
Hun og hendes søskende er helt enige i, at det var forældrenes ønske at udøve aktiv dødshjælp. Preisler-ægteparret havde da også tidligere beskrevet i en kronik, at de netop ønskede selv at kunne bestemme, hvornår livet skulle slutte.
80-årige Mariann Preisler var nemlig hårdt plaget af Parkinson, og hun havde kæmpet mod den invaliderende sygdom i mere end 20 år. Op til sin død var hun så medtaget, at hun intet kunne mere.
I Ebbe Preislers afskedsbrev – som han lagde flere steder – skrev han, at Mariann "følte sig træt, ufri og magtesløs", og at han derfor valgte at give hende en dosis dødbringende medicin om natten.
Efterfølgende tog han hjem til sin egen lejlighed, hvor han selv indtog samme mængde medicin, men altså ikke nok til, at han selv døde.
Selv om Louise Preisler begræder tabet af sin mor, nærer hun intet had til sin far – tværtimod. På spørgsmålet om aktiv dødshjælp, siger hun til TV 2:
– Jeg synes, at det er rigtigt, når et menneske lider så meget. Jeg synes, at det var forfærdeligt at se på min mor. For hvis skyld overlever hun? Det var jo for vores skyld, for hun fik ikke noget ud af livet.