Krimi15. december 2022
Drama i bussen: Mand slog kvinde, fordi hendes baby græd
En baby, der græd i bussen, blev for meget for en 57-årig mand
Af Maria Hoang
Arkivfoto.
Foto: Helle Arensbak/Jyllands-Posten/Ritzau ScanpixTirsdag eftermiddag ved 13.30-tiden opstod der drama i en bus på Kettingevej i Kettinge på Lolland.
Her slog en 57-årig mand fra Nysted en 37-årig kvinde i ansigtet. Ifølge døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var manden tilsyneladende psykisk ude af balance, og kvindens syv måneder gamle baby, der ikke ville holde op med at græde, fik manden til at se rødt.
I første omgang blev manden smidt af bussen, men senere blev han anholdt og sigtet for vold.