Krimi27. december 2024

Drillenisse på spil: Urinerer i haven og ringer på døren

Nabolag tæt på Oslo er rasende på den ukendte nissemand, der huserer med sin bizarre opførsel
Nissen har også en uvane med at ringe på - og stikke af, når folk åbner døren.
Nissen har også en uvane med at ringe på - og stikke af, når folk åbner døren.
 Politifoto

LÆS OGSÅ: Kan du ikke vente? Her er kong Frederiks nytårstale

Et boligområde uden for Oslo har de seneste dage været plaget af en bizar og småtragikomisk hændelse, skriver flere lokale medier.

En person klædt ud som nisse har lavet løjer, der har fået naboerne til at reagere kraftigt.

Politiet bekræfter, at de har modtaget flere anmeldelser om nissen, som blandt andet har ringet på dørklokker og er stukket af. Men det, der virkelig har fået beboerne til at rase, er nissens uvane med at urinere i folks haver.

Operationsleder Sven Martin Ege fra Oslo politidistrikt fortæller, at politiet nu aktivt leder efter nissen.

- Med tidspunktet her omkring jul er der en vis komik i det hele.

- Men det er langt fra sjovt for dem, det går ud over. Vi ønsker, at det stopper straks, siger han til VG.

Ege understreger, at politiet ikke tror, nissen har onde hensigter, men opfordrer alligevel vedkommende til at tage kontakt til politiet.

- Beboerne har nok forsøgt at håndtere situationen selv, men nu er grænsen nået, fortæller operationslederen.

Den trængende nisse holder sig ikke tilbage - når man skal, så skal man!
Den trængende nisse holder sig ikke tilbage - når man skal, så skal man!
 Politifoto

Fredag aften sendte politiet derfor en patrulje til området i håb om at afsløre nissens identitet, men uden held. Politiet har lere billeder fra overvågningskameraer i området. Billederne viser en mand iført nissedragt, som ringer på døre og urinerer i haver.

- Desværre er billederne for uklare til, at vi kan lave en sikker identifikation.

Sponsoreret indhold