Krimi12. januar 2021

Efter corona-drama i retten: Nu er der nyt om fængsling af tv-kendis

Den kvindelige tv-kendis, som i går sad på anklagebænken i en sag, der pludselig blev afbrudt på grund af corona, skal blive i fængsel indtil dommen er afsagt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191123-072115-7_28mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Der lød et gisp gennem retssag 3 i retten i Svendborg, da en tilhører pludselig rejste sig op og meddelte, at han var blevet testet positiv for coronavirus.

I retten sad en kvindelig tv-kendis på anklagebænken tiltalt for at have instrueret fem unge mænd til at begå røveri og hærværk mod hendes tidligere kæreste.

Ifølge anklageskriftet havde hun udstyret de unge gutter med en strømpistol, et jernrør og et reb.

Den tidligere tv-vært har siddet varetægtsfængslet siden 10. september. Hun nægter sig ligesom de fem unge skyldig i tiltalen.

Efter den skæbnesvangre besked fra den smittede tilhører blev retssagen stoppet med det samme, og tv-kendissens fængsling, der ellers skullle have været fristforlænget mandag, måtte altså revurderes i dag.

Forsvareren fortalte mandag, at han ville kæmpe for at få sin klient løsladt indtil retssagen igen kunne afholdes, mens anklageren i sagen ville argumentere for, at hun skulle forblive varetægtsfængslingen.

I dag over et videomøde besluttede dommeren så, at den kvindelige tv-vært skulle forblive varetægtsfængslet indtil dommen i sagen af faldet.

Det oplyser Retten i Svendborg til SE og HØR.

Hvornår retssagen fortsætter er endnu uvist.

Da der er navneforbud i sagen er SE og HØR afskrevet fra at skrive tv-værtens navn.

Sponsoreret indhold