Krimi6. januar 2024

Efter fund af død hotelgæst: Politiet til stede på adresse i Skovlunde

Vagtchef hos Københavns Vestegns Politi bekræfter, at aktionen har en sammenhæng med den døde hotegæst, der blev fundet tidligere lørdag
Politiet er lørdag aften til stede på en adresse i Skovlunde.
Politiet er lørdag aften til stede på en adresse i Skovlunde.
 Foto: presse-fotos.dk

LÆS OGSÅ: Politi til stede ved hotel i Brøndby: Mistænkelig hændelse

Politiet er lørdag aften til stede på en adresse på Græsvang i Skovlunde.

Over for presse-fotos.dk bekræfter vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, David Borchersen, at aftenens aktion har en sammenhæng med det dødsfald, der fandt sted tidligere lørdag på et hotel i Brøndby.

– Jeg kan bekræfte, at vi er til stede på en adresse i Skovlunde. Jeg kan også bekræfte, at der er en sammenhæng mellem vores tilstedeværelse i Skovlunde og den døde mand på hotellet i Brøndby. Derudover kan jeg ikke sige mere, lyder det til presse-fotos.dk.

En mand blev lørdag fundet død på A Hotels i Brøndby. Det oplyste Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.
Manden opholdt sig på et lejet værelse på hotellet som gæst. Han er død under omstændigheder, som medfører, at dødsfaldet efterforskes som drab, skriver politiet.

De pårørende er lørdag aften ikke underrettet, skriver politiet.

Sponsoreret indhold