Krimi18. april 2023

Efterforsker stadig gerningssted: Bruger skovle i haven

Tirsdag eftermiddag er politiet i gang på adressen, hvor den 13-årige pige blev fundet søndag. Iført dna-dragter og blå futter bærer de kasser – formentlig med bevismateriale - ud
Ifølge SE og HØRs udsendte, undersøger politiet lige nu haven omkring huset, hvor pigen blev fundet 
Ifølge SE og HØRs udsendte, undersøger politiet lige nu haven omkring huset, hvor pigen blev fundet
 Foto: Mikael Rieck

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Læs også: Faster til den sigtede: Ser ham ikke som et monster

På en rolig villavej i Korsør-området, hvor en særdeles opsigtsvækkende sag om den 13-årige pige og en sigtet 32-årig i søndags udspillede sig, er politiet stadig i gang med at sikre sig spor.

SE og HØRs udsendte på stedet kan fortælle, at der tirsdag eftermiddag stadig er flere efterforskere til stede ved huset, hvor pigen blev fundet, og den 32-årige mand blev anholdt efter hele 27 timers intens jagt på førstnævnte, der forsvandt lige efter endt avisrute lørdag omkring klokken 11.43.

– De bærer den ene kasse efter den anden ud af huset. Der er både nogle af plastik og nogle af pap. Herefter placerer de kasserne i en blå kassevogn, fortæller SE og HØRs reporter, Mathias Andersen.

Politiet arbejder tirsdag eftermiddag stadig på adressen i Korsør-området 
Politiet arbejder tirsdag eftermiddag stadig på adressen i Korsør-området
 Foto: Mikael Rieck

Kan høre, at de bruger skovle i haven

Han fortæller desuden, at flere politifolk har været forbi med skovle, som de bruger i haven omkring huset.

Politiet på stedet fortæller til SE og HØR, at man ikke ønsker at give kommentarer til, hvad man foretager sig på det ene af de formodede gerningssteder netop tirsdag eftermiddag.

– Området er afspærret og vi kan ikke komme tæt på huset, fortæller den udsendte, der også netop har mødt en af naboerne i området, der i første omgang havde svært ved at komme ind til sit hjem på grund af politiets afspærringer.

I Korsør-området er politiets efterforskere tirsdag eftermiddag stadig til stede på det formodede gerningssted, hvor de blandt andet bruger skovle i haven. 
I Korsør-området er politiets efterforskere tirsdag eftermiddag stadig til stede på det formodede gerningssted, hvor de blandt andet bruger skovle i haven.
 Foto: Mikael Rieck
https://imgix.seoghoer.dk/2023-04-18/ct1a8245.jpg
 Foto: Mikael Rieck
- Man kan høre dem arbejde med skovle i haven, fortæller SE og HØRs reporter
- Man kan høre dem arbejde med skovle i haven, fortæller SE og HØRs reporter
 Foto: Mikael Rieck

Selvom der lige nu er politi på adressen, der ligger i nærheden af Korsør - og altså omkring 20 kilometer fra stedet, hvor pigen forsvandt fra - så er det vel ikke forkert at formode, at der var en ganske anden form for politiopbud søndag, da efterforskerne – med politiinspektør Kim Kliver i spidsen – fik et gennembrud i eftersøgningen på den 13-årige.

Kort før et planlagt pressemøde, blev den 13-årige pige pludselig fundet ”i live og ved bevidsthed”, som de forklarede de fremmødte journalister.

Pigen forsvandt i Kirkerup mellem Sørbymagle og Fuglebjerg. Hendes cykel, taske og mobiltelefon var efterladt ved cykelstien.

Mandag kom det desuden frem, at politiet arbejder ud fra en teori om, at den sigtede 32-årig ikke kun har opholdt sig i huset på villavejen tæt ved Korsør sammen med den 13-årige pige.

I forbindelse med mandens grundlovsforhør kom det nemlig frem, at det menes, han også har haft pigen med ud i et øde industrikvarter i Sorø. Adressen i Sorø kan kobles til den 32-åriges arbejdsplads.

Anklagemyndigheden mener at have beviser for, at den 32-årige mand har bortført og voldtaget den 13-årige pige, hvorfor han nu sidder varetægtsfængslet frem til i første omgang 11. maj.

Sponsoreret indhold