Krimi5. september 2023
Efterlyst mand fundet død: Dødsårsagen skal afklares
En efterlyst 52-årig mand er fundet omkommet
Midt- og Vestjyllands Politi har fundet en savnet 52-årig mand, som er afgået ved døden.
Foto: Politi.dkMidt- og Vestjyllands Politi har siden sidste uge efterlyst en 52-årig mand.
Manden, som er fra Hurup i Nordjylland, har været væk i et stykke tid og er blandt andet blevet eftersøgt af flere af sine venner.
Nu fortæller Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter, at den 52-årige mand er fundet død.
Ifølge politiet er der ikke noget, som tyder på en forbrydelse, men dødsårsagen skal nu klarlægges.
Den afdøde mands pårørende er underrettet.