Ejendomsmillionær for retten: Begik omfattende hærværk
SNESTE: Nu er sagen afgjort - og den endte med en langt lavere straf og erstatning, end der var lagt op til
Det mener København Politis anklagemyndighed, at den 55-årige rigmand begik tilbage i januar 2021.
Ordensmagten mener nemlig, at ejendomsmillionæren har påsat et avisudklip på et skilt tilhørende en ukendt person.
Det må have været noget af et avisudklip, for ifølge anklageskriftet, som SE og HØR har fået aktindsigt i, har ophængningen gjort skade for hele 24.064 kroner.
Hvordan skiltet har taget skade grundet det påsatte avisklip, står ikke skrevet i tiltalen mod den midaldrende mand.
Men sikkert er det, at anklagemyndigheden mener, at den 55-årige millionær skal erstatte det dyre skilt.
De har nemlig nedlagt påstand om erstatning på det fulde beløb - 24.064 kroner.
Derudover mener de, at manden skal straffes med fængsel for at have forbrudt sig mod straffelovens paragraf 291 stk 2, der omhandler hærværk af betydelig, systematisk eller organiseret karakter.
SE og HØR har været i kontakt med mandens forsvarsadvokat, der repræsenterer ham i retten.
Herfra lyder det, at rigmanden nægter sig skyldig,
Strafferammen løber helt op til seks års fængsel, men så galt går det næppe for rigmanden.
Den tiltalte, der er 55 år gammel og kommer fra Whiskybæltet, er administrerende direktør i flere virksomheder, ligesom han er bestyrelsesformand og medlem i flere succesfulde foretagener.
Sagen behandles snart ved Københavns Byret, hvor der er afsat halvanden time til retsmødet.