Krimi14. marts 2025 (opd. 18. marts 2025)

Ekskæreste i retten om dansk kendis: - Han udsatte mig for psykisk vold

Hun var i forhold med en dansk kendis i årevis - men i bagklogskabens lys mener hun, at hun er blevet udsat for psykisk vold. - Han var manipulerende, lød det sidste uge i retten
En kvinde i 50'erne er blevet anklaget for vold af sin kendte ekskæreste. Torsdag blev sagen behandlet ved retten.
En kvinde i 50'erne er blevet anklaget for vold af sin kendte ekskæreste. Torsdag blev sagen behandlet ved retten.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Fængselsstraf og kæmpe bøde: Tidligere Robinson-deltager dømt

- Jeg var bange for at gå ind i huset. X (navn på dansk kendis, red.) har jo også et voldsomt temperament, lød det torsdag i sidste uge fra en voldstiltalt kvinde.

Københavns Vestegns Politis anklagemyndighed mener nemlig, at hun udsatte sin ekskæreste, som er kendt fra tv og komikkens verden herhjemme, for vold 22. december 2021.

Hun er i hvert fald tiltalt for at have slået manden i hovedet med et knytnæveslag, ligesom hun anklages for at have revet kendissen på armen - hun nægter sig skyldig i anklagen.

I sidste uge havde hun da også en noget anden fortælling om sit mangeårige kæresteforhold, som sluttede omkring 14 dage før det voldelige optrin.

Det bestrides nemlig ikke, at der var stor tumult på adressen mellem de to parter - hvilket en voldsom video af episoden også bekræftede for retten torsdag.

- Han udsatte mig for psykisk vold

Efter den tiltalte kvinde, som ligeledes er i 50'erne, havde afgivet forklaring om den voldsomme video, blev det hendes forsvarers tur til at spørge ind - og her fortalte hun om et påstået meget manipulerende kæresteforhold.

- Jeg var bange for ham, og tingene kunne bare godt stikke af.

Er du blevet udsat for vold af ham? Spurgte forsvarsadvokat Danyal Tirpan.

- Nej, det er jeg ikke. Men jeg er blevet udsat for psykisk vold. Jeg var rigtig god til at indordne mig, så der kunne komme ro på igen.

- Vi legede rigtig meget good cop/bad cop derhjemme, hvor jeg var den, der kunne trappe det ned.

- Jeg har levet i et meget manipulerende forhold.

Den voldstiltalte kvinde fortalte samtidig for retten, at hun havde dannet par med den danske komiker igennem en længere årrække, da de gik fra hinanden i starten af december 2021.

Det voldelige optrin skete i den forurettede mands hus på den københavnske vestegn 22. december samme år - kvinden forklarede torsdag, at hun muligvis havde ramt kendissen i hovedet, da hun forsøgte at rive sig fri fra hans greb.

Retten i  GlostrupGlostrup Ret
Sagen kørte ved Retten i Glostrup torsdag, hvor sagen egentlig skulle være blevet afgjort - dommen er blevet udsat til 24. marts.
 Foto: Jesper Sunesen / ALLER MEDIA DK

- Jeg blev virkelig bange

I retten forklarede kvinden, at hun blev virkelig bange for sin ekskæreste under den voldelige konfrontation.

- Det var voldsomt. Alt var voldsomt, og jeg tænkte bare, at jeg skulle væk derfra.

- Jeg var sindssygt bange for ham, han er jo en stor mand.

Var du bange for ham i den her situation? Spurgte dommeren den tiltalte kvinde ind.

- Nej, også bare generelt. Han har et sindssygt stort temperament, så jeg var bare bange for ham, lød det fra vidneskranken.

Ifølge hende var de eventuelle skader på den danske kendis opstået i forbindelse med tumulten, da hun prøvede at vriste sig fri fra ham.

- Jeg prøvede jo at gøre modstand, og jeg hev ham også i armene for at komme væk. Det kan godt være, at jeg har ramt ham i ansigtet og på armen for at komme væk, forklarede kvinden.

Sidste uges retsmøde endte noget uforløst, selv om sagens dommer valgte at forlænge retsmødet med mere end én time - alligevel var der ikke sat nok tid af til at afgøre sagen torsdag.

Der forventes derfor først at falde dom 24. marts.

SE og HØR følger sagen

Sponsoreret indhold