Krimi21. august 2024

Ekspert om yacht-tragedie: De kan stadig være i live dernede

Ifølge en ekspert er der stadig et spinkelt håb om, at seks savnede – heriblandt en millionær og hans 18-årige datter – kan være i live i den sunkne Bayesian, der kæntrede i et uvejr mandag morgen. En spektakulær redningsaktion fra maj 2013 understøtter dette
Et overvågningskamera på land fangede øjeblikket, hvor stormen opstå uden varsel og sænkede superyachten. Nu mener en ekspert, at der kan være håb om at finde dem i live.
Et overvågningskamera på land fangede øjeblikket, hvor stormen opstå uden varsel og sænkede superyachten. Nu mener en ekspert, at der kan være håb om at finde dem i live.
 Foto: Gramma/Zuma/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Superyacht sank: Nu bryder kaptajnen tavsheden – med fem UHYGGELIGE ord

Der er et håb om at finde dem i live. Det er et spinkelt håb, men det er der.

Sådan lyder det nu fra en ekspert om de seks personer, der siden mandag morgen har været fanget i den sunkne superyacht Bayesian.

Det skriver Mirror.

Ifølge eksperten Nick Sloane er der en lille sandsynlighed for, at der findes små luftlommer i den 56 meter lange yacht, og at de seks personer – der blev indespærret, da yachten gik ned mandag morgen – kan befinde sig i luftlommerne og dermed stadig være i live.

Dette var denne milliondyre superyacht, der sank i uvejret ud for Siciliens kyst mandag morgen.
Dette var denne milliondyre superyacht, der sank i uvejret ud for Siciliens kyst mandag morgen.
 Foto: Perini Navi Press Office/EPA/Ritzau Scanpix

Skulle det være tilfældet, er det lige nu en kamp mod uret for både redningsdykkere og de indespærrede, understreger Nick Sloane.

– De har et meget lille vindue, hvor de skal forsøge at finde folk, der er fanget derinde, forhåbentlig i en luftlomme, så de kan blive reddet. De har maksimalt to til tre dage til at finde dem, så de næste 24 timer er kritiske, tilføjer eksperten overfor mediet.

Specialtrænede dykkere arbejder lige nu i det område, hvor superyachten sank mandag morgen.
Specialtrænede dykkere arbejder lige nu i det område, hvor superyachten sank mandag morgen.
 Foto: Ritzau ScanpixVvff/Zuma/Ritzau Scanpix

Miraklet i 2013

Selv om det ville være et sjældent mirakel, hvis nogle af de seks savnede er i live, er det ikke utænkeligt. Der har nemlig tidligere været beretninger om folk, der overlevede i sådanne luftlommer dybt nede på havets bund. Mest kendt er historien fra maj 2013, hvor et sydafrikansk dykkerhold blev sendt på en tragisk bjærgningsulykke ud for Nigerias kyst.

Meningen var, at dykkerne skulle bjærge lig fra et sunket skib, der var gået ned fire dage forinden. Men pludselig tog bjærgningsopgaven en rystende drejning:

Man fandt således skibets kok, Harrison Okene, i live i en luftlomme 30 meter nede på havets bund.

Den vanvittige historie og redning gik siden verden rundt. Du kan gense den vilde redningsaktion i videoen herunder.

Om et lignende mirakel også kan udspille sig med de seks personer, der er fanget i Bayesian, må tiden vise. Sikkert er det hvert fald, at specialtrænede dykkere lige nu arbejder ved det sted ud for Siciliens kyst, hvor yachten sank mandag morgen.

Det var et voldsomt og pludselig opstået uvejr, der fik yachten til at kæntre og synke i løbet af ganske få minutter.

Der befandt sig i alt 22 personer på yachten, da den sank. Det lykkedes at redde 15 op i live, mens én er bekræftet død. De sidste seks savnes altså fortsat. Blandt dem er milliardær Mike Lynch og hans datter 18-årige datter Hannah.

Sponsoreret indhold