
Ekspert: Smittetal vil stige markant

Hvis man tror den hellige gral er vel forvaret efter statsministerens nye krav om restriktioner blev meldt ud i går, kan man godt tro om igen.
Ihvertfald i de kommende dage og uger.
Lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen oplyser nemlig til SE og HØR, at smittetallene vil stige markant i den kommende tid.

- To uger med omkring en 25-30 pct. stigning, det giver altså yderligere 40 nye indlæggelser om dagen, inden at det tal topper.
- Og det vil betyde flere døde, men ret få dødsfald, fordi de fleste tilfælde og også indlæggelser finder sted i unge aldersgrupper lige nu, siger Viggo Andreasen.
Han fortæller, at det er en bekræftelse af, at det var det rigtige af regeringen at gribe ind.
- Vil vi i dagene frem mod jul se nye rekorder hver dag?
- Ikke så langt som frem mod jul. Forventningen er, at tallene vil blive ved med at stige i cirka en uge. Og det gør de fordi en stor del af dem, der tester positive, er jo folk, der bliver testet fordi de har symptomer på et eller andet niveau, siger lektoren.
Han forklarer, at der går fem dage fra man bliver smittet til man får symptomer, og så går der yderligere et par dage inden der ligger et testresultat.
- Dem, der dukker op som positive test i løbet af de næste seks-syv dage, de er faktisk allerede blevet smittet, siger han.
- Vil man se om et stykke tid, at de nye restriktioner begynder at virke?
- Ja, det vil tage cirka en uge, så vil min forventning være, at så når vi et toppunkt på antallet af nye tilfælde.
- Og nu er dødstallet så igen nået en ny milepæl med over 900 døde med corona? Hvordan forventer du, at det vil se ud i den kommende tid?
- Der vil vi også forvente, at det vil blive ved med at stige. Nu er tallet jo ikke ret stort. Så der er stor usikkerhed på det.
- Men, der er cirka 14 dages forsinkelse før, at vi vil se antallet af døde og antallet af indlæggelser falde, lyder det fra lektoren.