Krimi11. april 2025

Elskerinde anklager Dimitri Payet for fysisk og psykisk vold

En advokat hævder, at hun tidligere har haft et forhold med Dimitri Payet. Han er gift og har fire børn
Dimitri Payet (tv.) sammen med sin kione, Ludivine.
Dimitri Payet (tv.) sammen med sin kione, Ludivine.
 Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Fodboldstjernen Dimitri Payet anklages for utroskab: Havde affære med advokat

Det er alvorlige anklager, som nu bliver rettet mod den franske fodboldspiller Dimitri Payet, 38.

For fodboldspilleren, der i dag spiller i brasilianske Club de Regatas Vasco da Gama, bliver anklager for fysisk og psykisk vold begået mod en elskerinde.

Det skriver flere medier, heriblandt The Sun og Daily Mail.

Det er den brasilianske advokat og internetpersonlighed Larissa Ferrari, som kommer med anklagerne. Kvinden har tidligere hævdet, at hun har dannet par med den franske fodboldspiller.

Ifølge The Sun mener kvinden, at Dimitri Payet har tvunget hende til ydmygende straffe - og filmet hende, mens hun udførte dem.

- Jeg blev angrebet af Dimitri Payet, og det har efterladt mærker på min krop. Jeg har været udsat for fysisk, moralsk, psykisk og seksuelt vold, lyder det fra Larissa Ferrari, som fortæller, at fodboldspilleren angiveligt "straffede" hende i december.

Drikke sig eget urin

Ifølge kvinden ønskede Dimitri Payet, at kvinden blandt andet skulle drikke sig eget urin.

- Han bad mig om at bevise min kærlighed til ham på ydmygende måder – ved at drikke mit egen urin, slikke gulvet og drikke vand fra et toilet.

- Han filmede mig, da jeg var i gang med disse ting. Han skubbede mig rundt, gik hen over mig og kom med trusler, hævder den brasilianske advokat.

Larissa Ferrari, som kommer med anklagerne mod fodboldspilleren.
Larissa Ferrari, som kommer med anklagerne mod fodboldspilleren.
 Foto: Instagram

The Sun skriver, at det brasilianske politi nu efterforsker anklagerne mod Dimitri Payet.

Fodboldspilleren har i skrivende stund ikke sat ord på anklagerne mod ham, ligesom han hverken har be- eller afkræftet, at han tidligere har dannet par med Larissa Ferrari.

Dimitri Payet spiller fodbold i Brasilien, men hans kone, Ludivine, og parrets fire børn bor i Frankrig.

Han har tidligere spillet for klubber som Lille, Marseille og West Ham. Han har 38 landskampe på sit cv.

Sponsoreret indhold