Krimi17 timer siden

Elvira Pitzners ekskæreste Marc Skovsbøg i kokain-problemer

På de sociale medier fremstår Marc Skovsbøg som en, der lever livet i overhalingsbanen. De seneste år har den tilsyneladende også stået på et liv på den forkerte side af loven
Marc Skovsbøg var i en årrække en del af den berømte Pitzner-familie, hvor han i den forbindelse ofte ramte de røde løbere rundt om i København. Siden har han ifølge politiet bevæget sig en del på den forkerte side af loven.
Marc Skovsbøg var i en årrække en del af den berømte Pitzner-familie, hvor han i den forbindelse ofte ramte de røde løbere rundt om i København. Siden har han ifølge politiet bevæget sig en del på den forkerte side af loven.
 Foto: Thomas Laursen / Aller Medier

LÆS OGSÅ: Robert Hansens ekskæreste indlagt på hospitalet: - Ring, din so!

Kokain til eget forbrug, til videreoverdragelse, kørsel med kokain i blodet og med et midlertidigt inddraget kørekort.

38-årige Marc Skovsbøg, som er ekskæreste til "diamant-datteren" Elvira Pitzner, har de seneste år haft store problemer med at overholde den danske lovgivning.

I hvert fald hvis man spørger Københavns Politi, som har tiltalt den hærdebrede influencer for ikke mindre end 31 forskellige forhold, som handler om lige fra hærværk til besiddelse af en totenschlæger.

Derudover er han under anklage for at have brudt færdselsloven en hulens masse gange, der blandt andet handler om at køre bil påvirket af kokain, kørsel med et midlertidigt inddraget kørekort, hastighedskørsel og utilstrækkelig agtpågivenhed, så han endte med at køre ind i en forankørende bil.

I forholdet om trafikulykken var han iøvrigt også påvirket af kokain, mener politiet.

Det viser anklageskriftet mod Marc Skovsbøg, som fylder hele 11 sider.

SE og HØR har forsøgt at komme i kontakt med den 38-årige influencer, som har 20.000 følgere på Instagram. Hans forsvarer, Hanne Rahbæk, fortæller dog, at de ikke har nogen kommentarer til sagen.

Den hurtige "bane" - taget med samlet 25 gram kokain

Den 38-årige Marc Skovsbøg, som på sine sociale medier blandt andet kalder sig selv for personlig træner, har siden juli 2021 haft store problemer med kokain, hvis man spørger politiet.

Hele syv gange er han fra 27. november 2021 frem til 2. juli 2023 blevet taget af politiet med kokain på sig.

Foto: © Thomas LaursenBegivenhed: Sted: København Natklub diskotek café restaurantJournalist: Dato: 20100928 Foto: © Thomas LaursenBegivenhed: Café Victor ViktorSted: København Natklub diskotek café restaurantJournalist: Dato: 20100928 København
Marc Skovsbøg er tilsyneladende også glad for at komme på de finere steder i København. Tilbage i juli 2023 blev han taget med 1,5 gram kokain til eget brug ud for Hovedvagtsgade i København, hvor in-stedet Café Victor har lokaler.
 Foto: All Over Press Denmark

Værst så det ud i april 2022, hvor han er blevet taget med hele otte gram kokain, som politiet mener, han var i besiddelse af med henblik på videre salg.

I august samme år handlede det så om 7,1 gram kokain, ligesom han ved fire forskellige episoder er blevet taget med kokain i lommerne, som politiet vurderede til at være til eget forbrug.

Samlet er den personlige træner - som også skriver, at han arbejder inden for sikkerhed - tiltalt for at have været i besiddelse af hele 25,39 gram kokain, ligesom han ved en enkelt lejlighed havde flere pølsemandsposer, som bliver brugt til at opbevare narkotika, og en digitalvægt på sig.

Begivenhed: Reality Awards 2019Sted: Docken, Københavnjour: Ditte Bindesbølldato: 20190111foto: Thomas Laursen
Marc Skovsbøg (yderst til højre, red.) var i en årrække en del af Pitzner-familien, fordi han dannede par med Elvira.
 Foto: Thomas Laursen / Aller Medier

Taget for kokain-kørsel flere gange

Det er selvfølgelig ikke okay at bryde loven ved at blive taget med kokain på sig adskillige gange, men hvad nok gør det endnu værre, så mener politiet, at Marc Skovsbøg har haft svært ved at holde sig fra rattet, når han har været påvirket af både kokain og bedøvende midler.

Hele tre gange er han blevet stoppet med kokain i blodet, mens han ifølge politiet samtidig var påvirket af de sløvende stoffer zopiclon og alprazolam ved to af episoderne.

Det skete blandt andet 8. maj 2022, da han blev stoppet klokken 7.45 på Vejlands Allé i Københavns S, hvor en efterfølgende blodprøve viste, at han var påvirket af kokain og zopiclon, der bruges til at behandle søvnbesvær.

Det gik tilsyneladende også lettere galt bag rattet, for ifølge politiet endte han ved samme lejlighed med at påkøre en forankørende bil - derfor er han også tiltalt for ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed.

DETROIT, MI - JANUARY 14: Audi introduces the SQ5 SUV at the North American International Auto Show on January 14, 2013 in Detroit, Michigan. The auto show will be open to the public January 19-27. Scott Olson/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==
Den 38-årige jetsetter og ekskæreste til Elvira Pitzner er også glad for biler, som fylder en del på hans sociale medier. Han har dog ikke ligefrem været god til at holde sig væk fra rattet, selvom han havde et midlertidigt forbud mod at køre bil.
 Foto: Scott Olson/AFP/Ritzau Scanpix

31 forhold - totenschlæger, hærværk og testosteron

Marc Skovbøgs problemer stopper dog ikke her. Som tidligere nævnt indeholder anklageskriftet hele 31 forskellige forhold og er på 11 sider - ikke ligefrem hverdagskost.

Politiet anklager ham blandt andet også for, at han ved to forskellige episoder har været i besiddelse af en totenschlæger.

Den personlige træner, som på sin Instagram ser ud til at være lidt af en "hunde-far" for en lille chihuahua, er også blevet taget med en enkelt ampul med testosteron, som ifølge politiet var til eget brug.

Hele syv gange er den 38-årige jetsetter også blevet taget bag rattet i en bil, selvom han havde fået inddraget førerretten midlertidigt.

Senest skete det i maj 2023, og Københavns Politis anklagemyndighed går da også efter at få ham frakendt kørekortet i en længere periode - derudover har de nedlagt påstand om en frihedsstraf til den 38-årige.

Retssagen mod Marc Skovsbøg, som også har medvirket i flere tv-programmer sammen med Pitzner-familien, skal for Københavns Byret i den nærmeste fremtid.

SE og HØR følger sagen

Sponsoreret indhold