Émiles forældre udsat for grumme rygter: Vi er ikke under mistanke!
LÆS OGSÅ: Forældre til savnede 2-årige Émile: - Vi forestiller os det værste
Den lille franske landsby Le Vernet har siden starten af juli måned været på den anden ende.
Her forsvandt den toårige dreng Émile sporløst fra sine bedsteforældres have, hvor han var på sommerferie.
Siden har fransk politi og op mod 1000 frivillige ledt efter drengen til lands, til vands og i luften - alt sammen uden held.
Midt i den store sorg har forældrene, som er katolske og meget religøse, været udsat for forfærdelige rygter i forbindelse med Émiles forsvinden.
Det fortæller de i et interview med det kristne magasin Famille chrétienne.
Forældrene, Colomban og Marie, har fra starten været udsat for onde rygter, der blandt andet kredser om deres tro.
- Nogle har påstået, at vi brugte mere tid på at gå i kirke end at lede efter Émile, da eftersøgningen pågik.
- Det kunne ikke være mindre sandt. Vi gav alt på begge fronter, fortæller Marie, der ikke ligger skjul på, at de stadig bad deres bønner for at få Émile hjem.
- Det er ikke sandt!
Én ting er deres tro - noget andet er de ondsindede rygter om, at særligt faren var interessant i politiets øjne.
- Nogle er gået så langt som at sige, at mig og min far blev mere og mere interessant set med politiets øjne.
- Det hele er falskt, men det retfærdiggøres blandt andet for nogle medier ved, at de så kan sælge flere aviser, fortæller Colomban til magasinet.
Påtrods af de mange ondsindede rygter har familien dog også modtaget stor kærlighed fra en stor del af verden.
- Vi har blandt andet fået beskeder fra Armenien, Mexico, Gabon og Libanon. Fra starten er vi blevet overvældet af den store interesse for sagen, siger Marie til avisen.
Siden Émiles forsvinden har det franske politi arbejdet intensivt på at finde frem til den lille dreng.
Senest har politiet fået udvidet deres beføjelser i forbindelse med efterforskningen, fordi sagen betragtes som en forbrydelse.
Man mener blandt andet, at drengen kan have været udsat for kidnapning.