Krimi16. december 2021

En 28-årig kvinde knivdræbt i Viby- mand er anholdt og sigtet

Politiet og ambulancer har været massivt til stede ved lejlighed i Viby nær Aarhus hele formiddagen. Nu oplyser Østjyllands, at en kvinde er dræbt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En 28-årig kvinde er afgået ved døden, efter at være blevet overfaldet i sin lejlighed.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Overfaldet skete i formiddags. Politiet oplyser, at kvinden er stukket ihjel.

En 38-årig mand er anholdt og sigtet for drab.

Børn til stede

I en pressemeddelelse skriver politiet, at kvindens to børn, en 4-årig pige og en 6-årig dreng var på stedet, mens overfaldet skete. Pigen har fået nogle snitsår på den ene hånd.

Østjyllands Politi fik anmeldelsen klokken 10.30. De sendte med det samme både politi og ambulancer til stedet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/262195359_588896432184881_3205566586059033202_n.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om overfaldet klokken 10.30 og har siden da været stærkt til stede. FOTO: Presse-fotos.dk

Far til børnene

Manden, der er anhold, er far til de to børn.

- På gaden neden for kvindens lejlighed fik politiet kontakt til en 38-årig mand, der er far til de to børn. Han blev anholdt på stedet, og er nu blevet sigtet for drab.

- Han forventes fremstillet i grundlovsforhør fredag formiddag, skriver Østjyllands Politi.

Politiet arbejder i øjeblikket på underretning af kvindens pårørende, og de sociale myndigheder er inddraget med henblik på varetagelse af de to mindreårige børn.

Sponsoreret indhold