Krimi9. september 2024

Én af de sigtede i retten: - Slap nu fucking af!

Politiet greb ind i retten, da én af de sigtede forsøgte at tale med en person på tilhørerrækkerne
De fem mænd er alle sigtet for drabet på den 17-årige natten til søndag i Vigerslev.
De fem mænd er alle sigtet for drabet på den 17-årige natten til søndag i Vigerslev.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisterne på saad@sh.dk

LÆS OGSÅ: 17-årig dræbt med knivstik: Kan ikke udelukke flere gerningsmænd

I skrivende stund finder et grundlovsforhør sted i Dommervagten i København, hvor fem mænd i alderen 18 til 26 år er anholdt og alle sigtet for drabet på den 17-årige dreng, som blev dræbt med knivstik ved Kulbanevej i Vigerslev i København natten til søndag.

Dørene i Dommervagten blev lukket for pressen af hensyn til politiets efterforskning i sagen.

Da den fremmødte presse skulle til at forlade lokalet, begyndte den ene af de fem sigtede i drabssagen at tale med en person på tilhørerrækkerne, hvorefter to politibetjente greb ind og bad den sigtede mand stoppe.

- Slap nu fucking af, sagde den sigtede til betjentene.

Netop denne sigtede mand forsøgte flere gange at kommunikere med personerne på tilhørerækkerne, og han fik flere gange besked på at stoppe.

Manden sendte blandt andet luftkys og lavede håndtegn til nogle personer på tilhørerækkerne.

Politiet var til stede ved Kulbanevej i forbindelse med knivstikkeriet.
Politiet var til stede ved Kulbanevej i forbindelse med knivstikkeriet.
 Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

De fem mænd er sigtede for "i en forening" eller med "fælles foregående forståelse" at have dræbt den 17-årige dreng med knivstik 8. september klokken 02.24.

Da dørene blev lukket i forbindelse med grundlovsforhøret, kunne pressen altså ikke høre de sigtedes forklaring i sagen.

Og hvordan de forholder sig til sigtelsen.

Som SE og HØR tidligere har skrevet, kan anklager Monica Pedersen ikke udelukke, at der i skrivende stund kan være flere gerningsmænd på fri fod.

Det var søndag klokken 02.24, at politiet fik en anmeldelse om et slagsmål i Vigerslev i København.

Mens Københavns Politi var i området, fik politikredsen en meddelelse fra Hvidovre Hospital, om at en person var indbragt med knivstik.

Og det var den 17-årige dreng.

- Han er afgået ved døden kort efter ankomst til hospitalet, sagde vicepolitiinspektør Simon Hansen fra Københavns Politi søndag.

Politiet har i skrivende stund endnu ikke oplyst, om drabet kan være banderelateret.

Ses der også på sigtelsen, at der ikke noget, som i skrivende stund peger i retningen af, at drabet på den 17-årige skulle være banderelateret.

Sponsoreret indhold