Krimi6 timer siden

En dræbt i lufthavnsskyderi i Canada

En 30-årig mand er torsdag blevet skudt og dræbt af politiet i Toronto
Politiet i Toronto har torsdag morgen lokal tid skudt og dræbt en 30-årig mand.
Politiet i Toronto har torsdag morgen lokal tid skudt og dræbt en 30-årig mand.
 Foto: Arlyn Mcadorey/AP/Ritzau Scanpix

Dele af Totonto Pearson International Airport har torsdag været lukket ned, efter at en mand blev skudt og dræbt af politiet.

Det skriver The New York Times.

Canadisk politi har ifølge mediet bekræftet, at en 30-årig mand er død i lufthavnen, efter at ordensmagten åbnede ild.

Det blev tilkaldt, efter at have modtaget en anmeldelse om en ”bekymret mand i en SUV”, der torsdag morgen befandt sig ved lufthavnens Terminal 1.

Da betjentene ankom, trak manden et skydevåben, hvilket fik betjentene til at skyde mod ham.

Den 30-årige mand døde senere på hospitalet. Mediet skriver ikke andet om mandens identitet end hans alder.

Lufthavnen har siden skyderiet advaret sine gæster om, at der vil være forsinkelser på flere afgange grundet skyderiet.

Ingen betjente kom til skade under skyderiet.

Sponsoreret indhold