England rystet: 14-årig dreng fundet død - adskillige børn anholdt

En sag om en 14-årig drengs død har sendt chokbølger gennem hele England – og det skyldes ikke kun, at den 14-årige formentlig har været udsat for en forbrydelse.
For nu viser det sig, at engelsk politi har anholdt 11 drenge og tre piger i alderen 11 til 14 år i forbindelse med den uhyggelige sag.
Alle 14 børn er mistænkt manddrab, oplyser engelsk politi.
Det skriver Sky News.

Den uhyggelige sag tog sin begyndelse fredag, hvor den 14-årige skoledreng Layton Carr blev meldt savnet.
Senere fredag aften, omkring klokken 21, blev politiet kaldt ud til en brand i en lagerbygning i byen Gateshead. Det var i denne nedbrændte lagerbygning, at politiet kort efter fandt liget af den 14-årige dreng.
Naboer har fortalt britiske medier, at det ikke er unormalt, at børn og unge har opholdt sig ulovligt i og omkring den forladte lagerbygning – og det er også tidligere sket, at der er udbrudt brande i bygningen. Dog fortæller naboer, at fredagens brand er den "største brand", de nogensinde har set.

Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at gå i detaljer med sagen, da den stadig efterforskes. Det er derfor stadig uvist, hvordan drengen døde, hvad der startede branden – og ikke mindst hvad der har fået politiet til at mistænke, at de 14 børn har haft en aktiv rolle i drengens død.
Politiet oplyser blot, at børnene er løsladt mod kaution, mens man efterforsker sagen intens.
Ikke første gang
Det er ikke første gang, at England er blevet rystet over sager, hvor børn tilsyneladende har slået et andet barn ihjel. Den mest uhyggelige sag stammer fra 1993
Her lykkedes det Jon Venables og Robert Thompson, begge 10, at kidnappe 2-årige James Bulger fra et indkøbscenter i den britiske by Bootle.
James Bulgers mor var uopmærksom i et øjeblik, og derfor lykkedes det Jon Venables og Robert Thompson at kidnappe drengen foran en slagterbutik.
Drengene tog den lille dreng i hånden og gik fire kilometer med ham, før de endte ved et jernbanespor ved Walton & Anfield-stationen. Her begyndte de at torturere den blot 2-årige dreng.

Drengene tog den lille dreng i hånden og gik fire kilometer med ham, før de endte ved et jernbanespor ved Walton & Anfield-stationen. Her begyndte de at torturere den blot 2-årige dreng.
De hældte maling – som de havde købt tidligere på dagen – i hans ene øje. De slog og sparkede ham, og de kastede mursten på ham, inden de også puttede batterier i hans mund.
Til sidst tog de to drenge en 10 kilo tung jernplade og kastede ned over ham, hvorefter de efterlod ham ved jernbanesporet.
To dage efter James Bulgers forsvinden - 14. februar 1993 - blev liget af ham fundet tæt ved jernbanesporet.
Det var overvågningsbilleder fra centret, der i sidste ende ledte politiet på sporet af de to 10-årige drenge, som blev anholdt.

Begge blev i november samme år idømt livsvarigt fængsel efter en 17 dage lang retssag i Preston Crown Court.
Hverken Jon Venables eller Robert Thompson har nogensinde givet nogen forklaring på, hvorfor de kidnappede, torturerede og dræbte den lille dreng.