Etårigt barn dræbt: Uhyggelige detaljer er kommet frem
LÆS OGSÅ: To personer døde i voldsom brand: Hus brændt helt ned
Kort før jul blev lille Lucia på kun 21 måneder dræbt.
Nu skriver flere udenlandske medier, heriblandt People, at 37-årige Marisol Vazquez, som er mor til barnet, nu er anholdt og sigtet for drabet.
Det var 20. december, at barnet døde cirka klokken 08.30 lokal tid i den amerikanske storby Chicago.
En rapport fra politiet viser, kvinden lå i seng nøgen med sin datter, da politiet ankom til lejligheden, hvor den lille pige blev dræbt.
Da man forsøgte at udføre livreddende førstehjælp på barnet, som ikke trak vejret, kom der vand ud af hendes mund.
Barnet blev efterfølgende erklæret død på hospitalet.
Under ransagning af lejligheden fandt politiet i Chicago tøj i et badekar, som var fyldt med vand.
People skriver, at kvinden kom med usammenhængende udtalelser, da hun blev afhørt af politiet.
Blandt andet, at hun var "fanget af elektronik" og "alle er blevet voldtaget".
Under sin afhøring af politiet fortalte den 37-årige kvinde også, at hun var "nødt til at gå i vandet" i badekarret med sin datter, da de skulle være "sammen med naturen".
Ifølge mediet har kvinden erkendt, at hun kvalt sin datter med sengetøj.
Og den 37-årige har ifølge People angiveligt fortalt politiet, at det var "stemmer i hovedet", der fik hende til at dræbte sin datter.
Blandt andet, at hun var nødt til at tage datterens liv, så "djævlen ikke kunne spise hende".
Kvinden har også fortalt, at hun forsøgte at drukne sig selv, hvilket hun ikke var i stand til.
Derefter forsøgte hun at skære i sig selv.
HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
Kvinde blev sigtet for drab ved et retsmøde lørdag 4. januar.
Ifølge sagens anklager har kvinden tidligere tilstået drabet over for sin søster og sagt, at hun ikke måtte kontakte politiet.
Den 37-årige kvinde skal igen i retten 7. januar.
Hun er i skrivende stund anholdt og varetægtsfængslet.