Krimi26. april 2023 (opd. 26. april 2023)

Få overblikket: Disse tre sager er den 32-årige mand sigtet i

Med anholdelsen af den 32-årige mand, der i første omgang blev sigtet for at have bortført og voldtaget en 13-årig pige, har politiet efterfølgende efterforsket andre lignende sager – og manden er nu efterfølgende sigtet i to yderligere sager
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sådan blev 32-årig sigtet i Emilie Meng-sagen
 Video: Aller TV

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Flere venner til den anholdte kaldt til afhøring

En 32-årig mand, der er sigtet for at bortføre og voldtage en 13-årig pige på Vestsjælland i midten af april, er sigtet for andre forbrydelser.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på et pressemøde.

Foruden den seneste sag er manden sigtet for at voldtage og dræbe 17-årige Emilie Meng i 2016.

Han er også sigtet for trusler og voldtægtsforsøg i november 2022 mod en efterskoleelev. Han nægter sig skyldig i de nye sigtelser.

Politiet efterforsker stadig, om der kan være en kobling til andre uopklarede sager.

Læs mere om alle tre sager her:

Bortførelsessag – april 2023

Den er på denne adresse nær Korsør, den 32-årige blev anholdt, og hvor politiet også fandt den 13-årige pige. 
Den er på denne adresse nær Korsør, den 32-årige blev anholdt, og hvor politiet også fandt den 13-årige pige.
 Foto: Mikael Rieck

Den 32-årige mand har ifølge politiet bortført og voldtaget en 13-årig pige, som lørdag den 15. april var på vej hjem, efter at hun havde delt aviser ud i Kirkerup syd for Slagelse.

Pigen færdiggjorde sin avisrute klokken 11.30 lørdag, og samme tidspunkt ringede hun til sin papfar. Derefter hørte familien ikke fra hende.

Dagen efter – søndag den 16. april – blev den 13-årige pige fundet på en adresse ved Korsør klokken 14.48. Samtidig blev den 32-årige mand anholdt.

Manden blev mandag 17. april fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 11. maj.

Han erkender sig delvist skyldig i sigtelserne mod ham. Men det er uvist, hvad han erkender, og hvad han bestrider.

Trusler og voldtægtsforsøg i Sorø – november 2022

En 15-årig pige formåede at slippe fra gerningsmanden, da hun blev overfaldet og truet med en kniv. 
En 15-årig pige formåede at slippe fra gerningsmanden, da hun blev overfaldet og truet med en kniv.
 Foto: presse-fotos.dk

Som en del af de nye sigtelser er den 32-årige mand blevet sigtet for trusler og voldtægtsforsøg mod en pige, der ifølge politiet blev overfaldet i november sidste år i Sorø på Sjælland.

Pigen var ifølge TV 2 Øst ude at gå en tur på skolens område, da hun omkring klokken 18.10 blev overfaldet af en mand.

Hun blev truet med kniv. Men pigen gjorde modstand, og gerningsmanden løb fra stedet.

Den 32-årige mand, der nu er sigtet, nægter sig skyldig.

Drab på 17-årige Emilie Meng – juli 2016

Emilie Meng forsvandt efter en bytur i juli 2016 og blev først fundet et halvt år senere død i en sø. 
Emilie Meng forsvandt efter en bytur i juli 2016 og blev først fundet et halvt år senere død i en sø.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Politiet mistænker den 32-årige mand for at have frihedsberøvet, voldtaget og dræbt Emilie Meng i 2016.

I juli 2016 forsvandt Emilie Meng, der var 17 år, da hun var på vej hjem fra en bytur.

Hun blev senere på året fundet dræbt, men politiet har siden da ikke kunnet opklare sagen.

I forbindelse med efterforskningen efterlyste politiet en lys Hyundai i30. Den nu sigtede ejede en sådan bil i sommeren 2016, men det gjorde et par tusinder andre også.

Politiet har nu beslaglagt bilen, som befinder sig i Slovakiet, men vil ikke sige, hvad det er for konkrete beviser, der har ført til, at den 32-årige nu er blevet sigtet i sagen.

Manden nægter sig skyldig i sigtelserne.

Sponsoreret indhold