Krimi11. september 2023

Faldt ned fra 4. sal: 3-årig pige er død

En 3-årig pige er død, efter at hun søndag faldt ned fra 4. sal i Bispehaven i Aarhus
En 3-årig pige er død, efter at hun søndag faldt ned fra 4. sal i Bispehaven i Aarhus.
En 3-årig pige er død, efter at hun søndag faldt ned fra 4. sal i Bispehaven i Aarhus.
 Foto: Presse-fotos.dk

En treårig pige døde, da hun søndag faldt ned fra fjerde sal i Bispehaven i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X, tidligere Twitter.

Pigen er faldet ud af et vindue i en lejlighed, skriver politiet.

Politiet vurderer, at der er tale om en ulykke, og at der ikke er sket noget kriminelt.

- Pigen havde pådraget sig meget alvorlige skader, og hendes liv stod desværre ikke til at redde, skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport mandag.

Mandag morgen skriver Østjyllands Politi, at det ikke ønsker at oplyse nærmere om ulykken af hensyn til pigens pårørende.

Søndag aften oplyste politikredsen, at den arbejdede i boligområdet i forbindelse med en ulykke.

Ifølge Østjyllands Politis døgnrapport modtog man anmeldelsen klokken 19.07.

Sponsoreret indhold