Krimi18. juni 2019

Familie fundet dræbt og begravet i ørken: Efter ni år er mysteriet løst

Mysteriet om en familie, der blev fundet dræbt med en mukkert i en ørken, ser ud til endelig at være blevet opklaret.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mcstay_2.jpg
 Foto: Facebook/Privat

Væggene var nymalede, og gulvene var stadig dækket af aviser. Familien McStay var kun lige flyttet ind i et kæmpe hus i San Diego i Californien.

Men familien fik aldrig mulighed for rigtig at kalde det nye hus deres hjem. For Joseph og Summer McStay og deres to drenge 4-årige Gianni og 3-årige Joseph Jr. forsvandt sporløst 4. februar 2010.

Det skriver det australske medie NEWS.

To fyldte skåle med børnenes popcorn var efterladt, bananer og en fyldt mælk var rådnet på køkkenbordet, og familiens hund rendte stadig rundt i haven. Der var ingen tegn på indbrud, og familiens bankkonto var urørte.

Kort efter blev familiens bil fundet parkeret ved et shoppingcenter tæt på den mexikanske grænse.

De næste tre år var sagen et mysterium for politiet, der ikke kunne sætte en finger på, hvad der var sket med familien.

Men i 2013 var der endelig et gennembrud i sagen, da en motorcyklist fandt nogle skeletter i Mojaveørkenen i Californien. Og da myndighederne kom til stedet, fandt de en rusten mukkert tæt på gravene.

Den var blevet brugt til at dræbe familien. Ifølge politiet blev Josephs krop fundet med en hvid forlængerledning omkring halsen, og Summers kranie var knust, mens en af drengene var blevet slået adskillige gange i hovedet.

Det skriver People.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mcstay.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Den 62-årig mand blev i retten fundet skyldig i fire drab. (Foto: Ritzau Scanpix)

- Det var slag efter slag efter slag til barnets kranie, sagde anklageren i retten.

Efter ni år blev 62-årige Charles Merrit dømt for fire drab ved at have gennemtæsket forældrene og deres to små drenge ihjel, for bagefter at begrave deres lig i et afsides område, for at forbrydelsen forblev hemmelig.

Den 62-årige californiske mand lukkede øjnene, da dommen over ham blev læst op i retten. Og der var hulk i retten, da ordet 'skyldig' blev læst op fire gange.

I retten kom det frem, at Charles Merrits DNA blev fundet på rattet i familiens bil, og hans telefon blev sporet til område, hvor ligene var blevet begravet.

Charles Merrits, der har nægtet sig skyldig, står nu måske overfor en dødsstraf for drabet på familien, hvor manden var en tidligere kollega.

Ifølge anklageren var Merrit ludoman og begik forbrydelsen på grund af finansielle problemer, og at han skyldte Joseph McStay penge.

Sponsoreret indhold