Far til 13-årig pige i nat: - Vi har brug for din hjælp
LÆS OGSÅ: Politiet melder ud - det skete i nat
Forældres værste mareridt blev lørdag til virkelighed for familien til 13-årig fra Slagelse. Her forsvandt det unge avisbud på sin rute.
Natten til søndag var hun fortsat ikke fundet.
Og det fik hendes far til at lægge endnu et opslag på Facebook med denne appel:
- Vi fortsætter natten igennem med at lede, men får brug for jeres hjælp igen i morgen tidlig når det bliver lyst…
- Hvordan og hvorledes ved vi ikke, men vi skal bare finde hende..!!
Han takkede også de mange, der allerede har hjulpet:
- Tusind tak til alle jer der gør alt hvad i kan…
- Det betyder al verden for os…
Da SE og HØR lørdag aften talte med ham, var faderen fattet, men naturligvis meget berørt af datterens forsvinden:
- Vi tænker det værste, lød det fra hendes far Allan Nielsen.
Han var den sidste, der talte med hende, inden hun blev meldt savnet.
Den 13-årige pige havde nemlig ringet til ham i godt humør, for nu var hun endelig færdig med sin allersidste tur som avisbud.
- Og så sagde hun, at hun ville køre hjem, forklarer Allan, der efter opkaldet kørte til fødselsdag. Siden har familien intet hørt fra hende.
Den 13-årige pige forsvandt som nævnt lørdag, da hun var ved at dele aviser ud i Kirkerup mellem Sørbymagle og Fuglebjerg.
Pigen beskrives som 172 centimeter høj, spinkel af bygning og med langt lyst hår. Hun var desuden iklædt blåt joggingtøj.
Politiet kan kontaktes på telefon 114, hvis du har informationer i sagen.