Krimi26. juli 2024

Farlige drengestreger: Spændte nylonsnøre på tværs af cykelsti

Drengene blev alle tre sigtet for at forvolde fare for andre

Det kunne så nemt have gået rigtig galt.

Torsdag aften ringede et vidne til politiet, da personen havde set tre drenge spænde en nylonsnøre ud på tværs af en cykel/gangsti i Rådmandshaven i Næstved.

Det skirver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

En cyklist kom kørende på stien, og det lykkedes til alt held for cyklisten at undvige snøren.

På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til tre unge fyre på 15, 16 og 17 år.

De blev anholdt klokken 21.22 og sigtet for at forvolde fare for andre. De blev alle tre taget med til politistationen, hvor de sammen med forældre og de sociale myndigheder blev afhørt.

De blev alle tre løsladt igen efter afhøringerne.

Sponsoreret indhold