Farøbroerne åben igen efter uheld: Flere fløjet på hospitalet
Det er igen muligt at krydse Farøbroerne, efter politiet tidligere torsdag spærrede broen på grund af et uheld.
I sydgående retning er der dog stadig kun ét spor åbent, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X.
Politiet lukkede tidligere på aftenen broen i begge retninger på grund af et uheld med flere biler. Det vides endnu ikke, hvad der var årsag til uheldet.
Til B.T. sagde Kent Edvardsen, der er vagtchef hos Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi, tidligere på aftenen, at havde været flere ambulancer og "meget mandskab" på stedet.
Desuden kom lægehelikopter til broen for at flyve en eller flere personer på sygehuset.
Broen forventes helt åbnet i løbet af en time.
Farøbroerne er en del af Sydmotorvejen og forbinder Sjælland med Falster.