Krimi24. april 2024 (opd. 5. september 2024)
Fem tiltalt for vold på Herlufsholm
De havde blandt andet tvunget en person til at spise chips, som havde rørt ved de tiltaltes kønsdele
Af Ritzau
Herlufsholm kostskole ligger lidt uden for Næstved.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau ScanpixFem børn er tiltalt for at have udsat to andre for vold og ulovlig tvang på Herlufsholm Kostskole i Næstved.
Det fremgår af et anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.
De fem drenge, som alle er født i 2007, befandt sig på et værelse på skolen den 31. maj sidste år.
Her tvang de angiveligt de to forurettede til at spise chips, som en af de fem havde berørt med sine kønsdele.
Under trussel om tæsk blev den ene forurettede desuden tvunget til at slikke på en sko, ligesom begge forurettede blev udsat for lammere og trælår.
Sagen skal behandles i Retten i Næstved, men det vides ikke hvornår. Der er endnu ikke afsat dage i retten til behandling af straffesagen.