Fire fængslet: Frihedsberøvede familiemedlem
Tre kvinder og en mand blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger af Retten i Glostrup. De er sigtet for frihedsberøvelse af et familiemedlem.
Det oplyser senioranklager Caroline Sophia Tarrow til Ritzau.
Ifølge sigtelsen i sagen holdt de fire et mandligt familiemedlem indespærret i omkring en måned på grund af hans seksualitet.
Det er ifølge politiet sket i Brøndby.
Senioranklageren fortæller, at manden var indespærret i et lille rum, som kun kunne åbnes udefra.
Der er også mistanke om vold i sagen. Men i modsætningen til sigtelsen om frihedsberøvelsen, er det ifølge sigtelsen kun en af de fire, som udsatte den forurettede for vold.
Angiveligt blev offeret slået med en ledning, hvis han råbte om hjælp.
Der var åbne døre ved grundlovsforhøret tirsdag, men Caroline Sophia Tarrow fortæller, at der blev nedlagt navneforbud i sagen.
Alle fire sigtede nægtede sig skyldige, men det var kun af de sigtede, som ønskede at udtale sig ved grundlovsforhøret.