Krimi6. december 2023

Treårig kørt ihjel: 29-årig varetægtsfængslet i fire uger

Den 29-årige blev varetægtsfængslet i fire uger
Den fireårige pige mistede livet
Den treårige pige mistede livet
 Foto: Presse-fotos.dk

Han gav et lille vink til sine pårørende på tilskuerrækkerne, før han blev ført ud af politiet. Den 29-årige mand blev varetægtsfængslet i fire uger på "særligt bestyrket mistanke", om at have påkørt den treårige pige som blev dræbt.

- Der må jo have været en vis farthed med det der sker ved uheldet, flere vidner forklarer også et højt bump, slog dommeren fast.

Han er sigtet for uagtsomt manddrab efter særligt skærpende omstændigheder.

Han nægter sig skyldig og forklarede, at han ikke var klar over, at han kørte ind i den treårige pige.

Pigen blev påkørt i krydset mellem Holmbladsgade og Hessensgade kort efter klokken 17.00. Københavns Politi modtog anmeldelsen om ulykken klokken 17.13 og i flere timer efterfølgende var de til stede i krydset.

Pigen var med uklar puls, da den første politipatrulje nåede frem. Man fortsatte med hjerte-lungeredning og førstehjælp, som vidner og folk på stedet havde igangsat.

Den treårige, der er beskyttet af et navneforbud, afgik ved døden 18.03 på Rigshospitalet.

Anklageren læste en række politirapporter op. Her kunne man høre flere vidne fortælle om de tragiske scener.

Et vidne fortalte, hvordan han så den lille pige gå med en mand. Han hørte så et bump og vendte sig om, pigen lå på jorden. Faren samlede pigen op og løb efter varevognen, mens han råbte, at den skulle stoppe.

Ifølge sigtelsen var den 29-årig påvirket af THC. Ifølge hans egen forklaring, fordi han i weekenden havde røget halvanden måske to joints.

Den sigtede slog fast, at han orienterede sig, inden han foretog højresvinget. Han havde været på arbejde fra 7 til 16. Han var træt, men ikke mere end det.

Kan du udelukke, at du har påkørt hende? spurgte anklageren.

– Ikke på gældende tidspunkt, sagde den sigtede.

Men han afviser ikke, at det må være ham.

– Jeg får det først at vide, da ham cyklisten kommer og siger: Du har påkørt hende, fortalte den sigtede i retten.

Anklageren argumenterede for at den 29-årige varetægtsfængslet blandt andet af hensyn til retfølelsen og kaldte samtidigt han forklaring suspekt.

- Jeg køber ikke hans forklaring. Selv hvis man påkører en kat, så bemærker man det. Det har jeg selv prøvet. Den forklaring lyder ret suspekt i mine ører, sagde han.

- Han har i det store hele erkendt de faktiske omstændigheder, sagde anklageren.

- Han erkender også, at han var fører af den bil, der ramte og på tragisk vis dræbte den pige, sagde anklageren.

Sponsoreret indhold