Florence McLean om Philip Westh: - Hans fantasiliv er nærmest blevet hans virkelighed

LÆS OGSÅ: Han er farlig og udgør en væsentlig fare for andres liv
- Der er altid en hemmelighed, som man ikke deler med nogen.
Sådan fortæller psykolog Florence McLean, der har taget flere uddannelser i USA i gerningsmandsprofilering, om Philip Westh til SE og HØR.
Fredag blev Philip Wesths mentalerklæring læst op i Retten i Næstved. Her kom det blandt andet frem, at han er farlig og udgør en væsentlig fare for andres liv, legeme og helbred.

Videre blev det nævnt i mentalerklæringen, at Philip Westh er svært seksuelt afvigende og har høj risiko for tilbagefald. Han er svært pervereret, og lysten udleves igennem egentlige overgreb.
Men hvilket menneske er det så, der nu er kendt skyldig i drab, frihedsberøvelse, voldtægt og overfald? SE og HØR har talt med psykolog Florence McLean for at blive klogere og høre nærmere om en profil som Philip.
- Der er tale om en personlighedstype, der selvfølgelig har mange vanskeligheder og har mange ting, der spænder ben for ham rent følelsesmæssigt.
- Han kan godt have en "normal hverdag", men hans store problem er at knytte bånd til andre. Tætte bånd som eksempelvis at få en kæreste eller stifte en familie.
- Villa, Volvo og vovhund er ikke for ham, for hans fantasiliv er nærmest blevet hans virkelig, vurderer Florence McLean.

- Hvad afslører mentalerklæringen om Philip Westh?
- Den siger noget om, hvad han har af vanskeligheder i sit liv. Hvordan han igen og igen har begået grænseskridende adfærd og ikke er stoppet.
- Han er kendt skyldig i drab, frihedsberøvelse, voldtægt og overfald. Han ved, at der er tale om ting, som han ikke må.
Ifølge Florence McLean har Philip Westh haft nogle behov, der har været langt større end at være på den rigtige side af loven.
- Hans egne behov for at gøre noget ved de her teenagepiger har været langt større. Det er lige før, at pigerne mere har været rekvisitter i hans egen fantasi.
- Det har været vigtigt for ham, at pigerne blev kontrolleret, så han kunne styre dem. Ligesom han ville have det. Det handler om magt, kontrol og dominans.
- Hvordan har Philip Westh kunne skjule den her side af sig selv?
- Det handler om at gøre noget, uden man bliver opdaget.
- Folk har altid en hemmelighed, som de ikke deler med nogen. Som man godt kan lade være med at sige noget om.
- Han har nogle behov, som han har skjult for alle. For ham er hans eget behov vigtigere end at bekymre sig om ofrene. Alt, hvad han gør, starter inde fra ham selv og bliver altafgørende for hans adværd, lyder det fra Florence McLean.
Du kan læse hele Philip Wesths mentalerklæring nedenunder:
Her er Philip Wesths mentalerklæring
Philip Westh er farlig og udgør en væsentlig fare for andres liv, legeme og helbred.
Han vuderes sindssyg. Han er normalt begavet, men blev mobbet på grund af sin statur.
Han har en begrænset omgangskreds, og om teenager havde han et kortvarigt misbrug af hash.
Videre i mentalerklæringen lyder det, at Philip Westh har haft en interesse for sadisme. Det er blevet intensiveret det seneste år.
Han er overoptaget af sadistisk porno.
Philip Westh fremtræder umiddelbart upåfalden, men ved nærmere undersøgelser fremstår han umoden.
Philip Westh er svært seksuelt afvigende og har høj risiko for residiv. Han er svært pervereret, og lysten udleves igennem egentlige overgreb.
Han er omfattet af straffelovens § 69. Men der kan ikke peges på andre foranstaltninger end straf.
Livstid - alternativt forvaring - findes derfor påkrævet, mener anklageren.