Krimi11. oktober 2022
To fodgængere ramt af bil i alvorligt uheld
Politiet vil ikke fortælle mere end, hvad de har skrevet på Twitter
Foto: Politi.dk
Politiet er onsdag eftermiddag til stede på N.P. Josiassens Vej i Grenaa.
Her er to fodgængere blevet ramt af en bil i et alvorligt færdselsuheld.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Nu er de så kommet med en opdatering.
De kan fortælle, at det var to 15-årige piger, der blev ramt af bilen.
Den ene pige pådrog sig nogle skader. Men hun er kontaktbar, og hun er ikke i kritisk tilstand.
Den anden pige er ifølge politiet ikke kommet alvorligt til skade.
Politiet fortæller også, at det var en 67-årig kvindelig bilist, der ramte de to fodgængere.