Krimi24. februar 2021
- Folk kommer til at dø af restriktionerne
Venstres formand langer kraftigt ud efter regeringen, efter partiet blev smidt ud af genåbnings-forhandlinger i går aftes
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Nu tager Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen bladet fra munden, og kalder tirsdagens forhandlinger om genåbning for en farce over for tv2.dk.
Han mener det er politikerne, der skal stå for genåbningen – ikke eksperterne.
- Folk kommer til at dø af de restriktioner, vi har lagt på os selv, siger han til TV2, efter han og blå blok nærmest blev smidt ud af forhandlingerne om en genåbning af Danmark.
Ifølge Jakob Ellemann-Jensen er det store fokus på coronavirus med til at skade danskernes helbred på andre punkter.
- Det sidste år har vi set færre danskere, der har fået kræftdiagnoser. Det er ikke fordi færre har fået kræft. Det er fordi, at færre er blevet undersøgt, siger han til TV2.