Forældre til savnede 2-årige Émile: - Vi forestiller os det værste
LÆS OGSÅ: 2-årige Émile har været væk i tre uger: - Vi ved stadig ikke, hvad der er sket
Den franske landsby Le Vernet blev for snart to måneder siden ramt af en tragisk forsvinden.
2-årige Émile har siden 8. juli været som sunket i jorden, påtrods af en intensiv og omfangsrig eftersøgning af det franske politi og frivillige - men lige lidt har det hjulpet.
Der er stadig intet spor af den lille dreng.
Nu fortæller Émiles forældre for første gang om den sværeste situation i deres liv.
Det skriver det lokale medie La Provence.
- Det er uundgåeligt at tænke værste, men vi kan ikke andet end håbe på det bedste, fortæller Marie og Colomban til et kristens magasin.
Forældrene fortæller samtidig, at de fandt stort håb i lokalsamfundets og politiets reaktion, der hurtigt rykkede ud efter anmeldelsen om savnede Émile.
- Solidariteten var meget stærk, understreger parret.
Beder om folks bønner
Forældrene til toårige Émile er meget kristne, og de har siden deres drengs forsvinden bedt gud om et mirakel.
- Vi beder alle, der gerne vil hjælpe om at fortsætte deres bønner.
Politiet har siden den lille drengs forsvinden haft sat den helt store efterforskning i værk. 800 frivillige har blandt andet været med til at finkæmme det enorme område, hvor man mener, at Émile forsvandt fra.
Derudover har politiet været til stede til vands, til lands og i luften med blandt andet droner.
Familien sætter da også stor pris på ordensmagtens indsats for at finde deres dreng.
- Politiet har fra starten opført sig meget professionelt, og de har hele vejen igennem udvist stor empati for vores situation, siger Marie og Colomban.