Krimi3. marts 2020

Forskere: Så længe kan corona-virus overleve på din telefon

Eksperter opfordrer dig til at spritte din telefon af to gange om dagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10139252ck.jpg
 Foto: MEGA

Der bliver hamstret ansigtsmasker og håndsprit som aldrig før, men alle forholdsreglerne kan være forgæves, hvis du ikke tager din telefon med i ligningen.

Britiske Metro har spurgt en række forskere, der fortæller, at corona-virusset kan overleve op til en uge på din telefon, hvis du ikke spritter den af.

- Du kan vaske hænder nok så meget, men hvis du begynder at røre ved din telefon og efterfølgende rører dit ansigt, så kan du potentielt udsætte dig for smitte, forklarer professor William Keevil fra University of Southampton til Metro.

En forskerkollega, professor Peter Hall fra University of Waterloo, er enig i, at smartphones er potentielle bakteriebomber, og han anbefaler, at man spritter sin telefon af to gange om dagen: Efter frokost og efter aftensmad.

Et studie publiceret i The Journal Hospital Infection konkluderer, at vira som SARS og MERS, som er meget lig COVID-19, kan overleve 4-5 dage på overflader som aluminium, træ, papir, plastik og glas.

Apple, der står bag iPhone, anbefaler, at man rengører telefonen med en mikrofiber-klud og sæbevand, men eksperter anbefaler, at man bruger desinfektionsservietter for at komme vira helt til livs.

Sponsoreret indhold