Fransk organisation advarede mod dansk mordmistænkt: hun kunne stadig have været i live!
Søndag anholdt fransk politi en 31-årig dansk iværksætter, efter at man havde fundet en dansk kvindes lig i et køleskab i Sydfrankrig.
Manden er mistænkt for at have skudt kvinden og dernæst forsøgt at skille sig af med liget via køleskabet.
Og faktisk er det ikke mandens første møde med det franske politi.
For allerede den 7. september måtte ordensmagten skride ind over for danskeren, da han var i gang med mishandle en hund på en parkeringsplads i byen Mandelieu-la-Napoule.
Dengang rasede byens borgmester over, at danskeren slap med en bøde.
Mishandlingen var ifølge borgmesteren meget grov, og byens overhoved var ikke i tvivl om, at hunden havde mistet livet, hvis ikke den var blevet taget fra danskeren.
Hunden, der har navnet Ivy, er blot tre måneder gammel. Den blev efter politiets indblanding leveret til dyreorganisationen Au Service des Animaux 06.
– Hun kunne værre reddet!
Og netop dyreorganisationen er ligeledes alt andet end tilfredse med det franske retssystem, der satte danskeren på fri fod med det samme.
Det giver den udtryk for på Facebook, hvor et længere opslag redegør for mandens forløb med hunden.
Her skriver Au Service des Animaux 06, den har erfaret, at danskeren ofte købte hunde på en ungarsk hvalpe-platform.
Ifølge dens oplysninger er minimum en hund død under mistænkelige forhold, mens den var i danskerens varetægt.
Sammen med kvinden lig fandt man også en død hund i køleskabet. Derudover fandt politiet også en død hun i danskerens hus, da de ransagede det efter anholdelsen.
Organisationen skriver også, at danskeren løj over for politiet, da han påstod at være turist. Manden boede i et hus i byen Mandelieu-la-Napoule.
– Hvis denne person havde været dømt og fængslet kunne både kvinden og hundene være i live, skriver organisationen afslutningsvis.
Hundehvalpen Ivy nåede danskeren til gengæld ikke at få retur, da dyreorganisationen med vilje lavede en “fejl”, så Ivy ikke blev udleveret til ham.
Efter anholdelsen udtalte politiet, at der ved en mentalundersøgelse af den sigtede ikke blev fundet tegn på, at han ikke kan stilles for retten.