Krimi27. oktober 2023

Frigiver nye billeder af mistænkt voldtægtsmand: - Vi skal opklare sagen

Nordjyllands Politi frigiver nu flere billeder fra den uhyggelig sag om en fuldbyrdet voldtægt og forsøg på voldtægt fra fredag i sidste uge
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Politiet mistænker denne mand, som på videoen cykler rundt på en rød/rødlig damecykel med et stort fladskærms-tv spændt bagpå, for at stå bag en voldtægt og et voldtægt forsøg 20 oktober.
 Video: Politi

LÆS OGSÅ: Se optagelserne: Politiet efterlyser mistænkt voldtægtsmand fra Aalborg

Politiet i Aalborg har fredag frigivet nyt foto- og videomateriale af den mand, som de mistænker for at stå bag en voldsom voldtægt og forsøg på voldtægt i Aalborg.

Den fuldbyrdede voldtægt og voldtægtsforsøget fandt sted i Østerådalen 20. oktober mellem klokken 16 og 17 og gik henholdsvis ud over en 32-årig og 46-årig kvinde.

I første omgang havde politiet anholdt en 29-årig mand, som de mistænkte for at være gerningsmanden. Han er siden blevet renset for mistanke og løsladt.

Nu offentliggører politiet en video af den mand, som de formoder står bag de bestialske overfald samt billeder af et par sandaler og en trøje, som gerningsmanden efterlod på gerningsstedet.

Optagelsen viser en mand, som kommer kørende på en rød/rødlig cykel, som havde en gul bagskærm og en cykelkruv, lørdag 21. oktober - altså dagen efter de voldsomme seksualforbrydelser.

Han er blevet set køre rundt fra cirka 17.30 til 18.30 iført en t-shirt i området omkring grønlandskvarteret, herunder på Brøndlundsvej, Fridtjorf Nansens Vej, Hellevangen, Solvangen og Byplanvejen.

- Vidner har desuden til os oplyst, at den mistænkte mand i sagen ikke talte dansk, og at han umiddelbart heller ikke talte engelsk, siger politikommissær Carsten Straszek, der tilføjer, at det ud fra vidnernes forklaringer er politiets opfattelse, at manden har haft svært ved at finde vej, idet han flere gange er blevet set i området.

Det er derudover blevet oplyst, at den mistænkte har sagt enkelte simple ord på fransk og tysk - politiet mener dog ikke, at det er hans modersmål.

Efterlod spor på gerningsstedet

Politiet har også offentliggjort billeder af et par sandaler og en trøje, som gerningsmanden efterlod på gerningsstedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-27/sandaler.jpg
Den mistænkte voldtægtsmand efterlod disse sandaler på gerningsstedet.
 Foto: Politi
https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-27/troeje.jpg
Den mistænkte voldtægtsmand efterlod denne mørkeblå trøje på gerningsstedet.
 Foto: Politi

De opfordrer offentligheden til at kontakte politiet med alle mulige oplysninger i sagen.

- Vi vil også gerne kontaktes, hvis der er nogle borgere, som har set manden cykle med den store fladskærm bagpå, understreger politikommissæren, som også gerne vil kontaktes med eventuel overvågning af den cyklende mand.

Hvis man genkender sandalerne eller trøjen vil politiet også meget gerne høre fra offentligheden.

- Ring hellere én gang for meget end en for lidt. Vi skal have den her sag opklaret, pointerer Carsten Straszek.

Nordjyllands Politi skriver derudover, at de i den kommende tid vil efterforske sagen på højtryk.

- Vores arbejde med den her sag kommer til at fortsætter intensivt hen over weekenden og i den kommende tid, forsikrer Carsten Straszek.

Sponsoreret indhold