Frygter at Frederik er druknet: Sætter helt særlig hund ind i jagten
Der er desværre ingen gode nyheder i sagen om den forsvundne 16-årige Frederik fra Hørsholm.
Mandag formiddag valgte politiet i Helsingør nemlig at sætte en helt særlig hund, der bruges til at spore dufte efter mennesker under vandet, ind i jagten på Frederik.
Artiklen fortsætter under billedet...
Her ses den særlige sporhund i aktion i Helsingør. Foto: Presse-fotos.dk
Billeder fra området ved Nordhavnsvej i Helsingør viser således, hvordan den specialtrænede hund bliver sejlet rundt i havnen.
Det er uvist, hvad der har fået politiet til at søge lige der.
Men det er tydeligt, at myndighederne nu frygter, at drengen kan være faldet i vandet og druknet i et byens havneområder, efter han natten til lørdag forsvandt fra en bytur i området.
Derfor blev der også søndag søgt ved havnen.
Artiklen fortsætter under opslaget...
Den 16-årige dreng forsvandt efter en bytur på Club Retro i Helsingør natten til lørdag.
Han forlod stedet omkring klokken 03.30. Efterfølgende er han set på overvågningskameraer i området, hvor han kortvarigt var i kontakt med en mand og en kvinde.
De tre fulgtes ad i retning mod Axeltorv, hvor de gik hver til sit. Politiet efterlyser parret.
Nordsjællands Politi har oplyst, at der ikke er grund til at tro, at drengen skulle have været udsat for en forbrydelse.
Artiklen fortsætter under opslaget...
KIG I SKURE OG UDHUSE
Også videooptagelser er derfor relevante i eftersøgningen, og derfor bruger Nordsjællands Politi lige nu energi på at kortlægge Frederiks færden på den måde.
Politiet bad allerede søndag formiddag folk om at kigge i trappeopgange, carporte, udhuse, skure, kælderskakter, buskads og alle andre steder, hvor man kan søge ly og kontakte dem, hvis man finder Frederik.
Politiet kan som altid kontaktes på 114.