KrimiI går (opd. I går)

Fundet død i dansk sø: Nu er liget identificeret

Det var en 78-årig mand, som blev fundet død i Tange sø fredag formiddag
Nu har politiet identificeret personen, der blev fundet død i Tange sø. 
Nu har politiet identificeret personen, der blev fundet død i Tange sø.
 Foto: Presse-fotos.dk

Midt- og Vestjyllands Politi har identificeret den mand, der fredag formiddag blev fundet død i Tange Sø.

Det skriver politikredsen i et opslag på X.

- Så har vi fået genkendt den mand, der fredag blev fundet druknet i Tange Sø. Der er umiddelbart intet, der tyder på, at der er foregået noget kriminelt. Mange tak for de mange henvendelser fra borgerne, som hjalp os med at få identificeret manden, lyder det i opslaget.

Den druknede er identificeret som en 78-årig mand fra lokalområdet.

- Vi formoder, at der er tale om en ulykke af en eller anden art, siger vagtchef i politikredsen Anders Boye Hansen.

Det var roere, der opdagede manden i vandet. Herefter blev redningsfolk kaldt ud til søen, der ligger mellem Ans og Bjerringbro, og fik bjærget den druknede.

Politiets signalement af manden og venlige borgere førte ifølge vagtchefen til identifikationen af manden.

Umiddelbart tyder intet på, at der er tale om en kriminel handling. Politiet efterforsker dog fortsat hændelsen.

Mandens pårørende er underrettet.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvordan manden er havnet i søen, ligesom at det heller ikke kan sige noget definitivt om, hvad manden er død af.

Det ventes en obduktion af manden at kunne sige mere om, oplyser vagtchefen.

Sponsoreret indhold