Fundet livsglæden igen: Ekskæreste bag syre-angreb
I England har en epidemi ramt landet, hvor kvinder får kastet syre i ansigtet. Det sker ofte helt tilfældige steder, hvor kvinderne intet anende venter på bussen.
En af dem er 26-årige Adele Bellis. I 2014 stod hendes ekskæreste bag et syre-angreb, der smeltede øre, hud og hår væk fra den unge kvindes ansigt.
Det skriver Closer Magazine og Daily Mail.
Ansigtsskaderne har ændret hendes liv, fordi i lang tid ikke ville vise sig offentligt.
- Jeg var meget nervøs for at skulle ud og date igen. Og det har været svært at stole på nogen igen. Men nu har jeg fundet Josh, der er fantastisk. Vi snakker allerede om ægteskab og børn, siger Adele Bellis til Closer Magazine.
Et foto af Adele Bellis kort efter angrebet.
Ekskæreste stod bag
Angrebet skete i 2014, da Adele Bellis ventede på bussen i sin hjemby Lowestoft i det østlige England.
En, på det tidspunkt, ukendt gerningsmand med hættetrøje gik forbi hende. I samme øjeblik kastede han syre i hovedet på hende.
- Jeg følte en skrækkelig brændende smerte og begyndte at skrige efter vand. Jeg begyndte bare at løbe op ad gaden, fortæller hun om episoden og forsætter med skrækkelige detaljer.
Adele Bellis var indlangt i mange måneder. Foto: Privatfoto
- Syren brændte mit øre væk, og jeg kunne mærke, at mit ansigt begyndte at smelte, siger hun til Closer Magazine.
I alt var Adele Bellis indlagt på hospitalet i over et år og har fået utallige operationer.
I retten blev ekskæresten Anthony Riley idømt 13 års fængsel, mens Jason Harrison, der kastede syren, fik to et halvt års fængsel.
Fandt hinanden på Tinder
I interviewet med Closer Magazine fortæller Adele Bellis, at hendes veninder overtalte hende til at prøve at date igen.
Hendes første udkårne blev 28-årige Josh Mackenzie. Parret har nu datet et år og været på flere ferier sammen.
- Det var først på vores første date, at jeg fortalte om syre-angrebet. Heldigvis tog han det pænt og sagde, at jeg var smuk og modig, siger hun.
er nu begyndt at tale om, hvornår de skal giftes
I England var der mellem 2015 og 2018 2602 syre-angreb. I perioden 2007 til 2011 havde man kun modtaget 100 angreb.