Grådkvalt offer: - Jeg var sikker på, jeg skulle dø
- Når de siger, at de vil nakke mig, så nakker de mig. Det er jeg ikke i tvivl om, og derfor sætter jeg mig ind i bilen, lød det sikkert fra vidneskranken.
Fredag formiddag afgav offer i sag om særdeles grov vold og mishandling forklaring ved København Byret.
Det var en meget anderledes fortælling end den, der kom frem torsdag, da en af sagens tiltalte afgav forklaring.
Her lød det fra tiltalte, at offeret selv havde taget kontakt til bandeveteran med henblik på at modtage beskyttelse fra tiltaltes bandegruppering.
Mindst en af de tiltalte var på daværende tidspunkt et højtstående medlem af den i dag forbudte bandegruppering LTF.
Men sådan foregik det slet ikke, forklarede sagens offer fredag formiddag i Københavns Byret.
Det var derimod sagens tiltalte, der tog kontakt til sagens offer, da han havde hørt om, at offeret blev afpresset af NNV, der er en anden bandegruppering i København.
Herefter stoppede afpresningen fra NNV da også, men det var kun starten på et nyt mareridt, forklarede offeret fredag i retten.
TRUET MED PISTOL
De tre timer i helvede for sagens offer startede, da de tiltalte ankom til Hotel Crown Plaza 7. august 2020.
- Jeg bliver truet med, at hvis ikke jeg kommer ned fra hotelværelset, så ender det med et blodigt hotelværelse.
- Da jeg kommer ned til bilen, får jeg besked på, at jeg skal sætte mig ind. Det har jeg ikke lyst til, men jeg bliver vist en pistol, og får at vide, at jeg bare skal høre efter, lød det fra offeret i vidneskranken fredag formiddag.
Hvordan kan du være sikker på, at det var en rigtig pistol? Spurgte anklageren.
- Tiltalte render ikke rundt med legetøjspistoler, det er helt sikkert, lød det skråsikkert fra sagens vidne, der også forklarede, at den tiltaltes rygte i bandemiljøet er lige så voldsomt som LTF’s ditto.
- Jeg havde talent for at lave penge
Sagens offer lagde fredag kortene på bordet i Københavns byret, da han fortalte om, at han selv havde været kriminel før i tiden.
- Jeg har en fortid, hvor jeg har begået økonomisk kriminalitet, lød det roligt fra sagens offer.
Har du haft talent for at lave penge? Ville sagens anklager vide
- Ja, det har jeg. Det vil jeg ikke engang ligge skjul på, forklarede vidnet.
Men det var tilsyneladende ikke helt nemt at gøre sig som kriminel, når man ikke har et kriminelt netværk.
- Jeg gjorde mig ikke i bandemiljøet, og havde ikke sådan nogle mennesker omkring mig. Derfor blev jeg set som et let offer i det kriminelle miljø, forklarede sagens offer.
Men sagens hovedvidne forklarede samtidig, at han for år siden besluttede sig for, at han ville ud af det kriminelle miljø.
- Jeg ville jo gerne have et normalt liv. Jeg gik i skole, og prøvede ligesom at komme ud af den verden.
- Jeg prøvede at trække mig på en venskabelig måde ved at lave noget andet. Så fik jeg at vide, at jeg tog afstand fra dem, og det kunne tiltalte ikke acceptere, forklarede offeret fredag formiddag ved Københavns Byret.
TRE TIMER I HELVEDE
Herefter startede tre timer i helvede, hvor der konstant blev lagt pres på offeret, og hvor han allerede i bilen blev overdænget med slag fra de tiltalte.
- De tog 20.000 kroner fra mig. De røvede mig. Jeg fik tæv, og så skulle jeg tømme lommerne. Det er som når man bliver udsat for et gaderøveri, det her var bare i en bil, fortalte offeret om starten på mishandlingen.
I løbet af de næste tre timer blev sagens offer udsat for gentagne trusler og fysisk mishandling, forklarede offeret.
Afstraffelsen fortsatte ved Søndermarksskolens boldbaner på Frederiksberg, hvor mishandlingen endte i det ekstreme.
GRÅDKVALT OFFER
Det var et tydeligt påvirket offer, der fredag forklarede, hvordan de tiltalte endte med at presse offeret til at sætte sig på en Faxe Kondi glasflaske.
- Alle tre slår mig, og jeg falder til jorden. Jeg bliver slået og sparket, og bliver trampet flere gange i hovedet, fortalte offeret fra vidneskranken.
Ifølge ham varede mishandlingen på boldbanen i første omgang omkring halvanden time, men blev afbrudt, da der kom en taxa, hvilket fik overfaldsmændene til at køre fra stedet med offeret tilbage i bilen.
- Ti minutter efter vender vi tilbage til boldbanen, og her står den Faxe Kondi, som jeg har haft med fra hotellet. Så får en af de tiltalte en rigtig god idé, synes han selv.
- Jeg skal sætte mig på flasken. Jeg kan ikke beskrive ydmygelsen omkring det.
- I vores kultur, så kan det ikke blive mere ydmygende. Jeg er en voksen mand, og måtte bare finde mig i det, fortalte offeret fredag formiddag, mens han forsøgte at holde fatningen og ikke bryde helt ud i gråd.
Han var tydeligt påvirket af at skulle gennemleve den voldsomme mishandling igen, og blev tilbudt en pause.
- Ja, sagde offeret til pausen, mens han tørrede øjnene og forlod vidneskranken.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Jeg tog Faxe Kondi flasken med hen til kunstbanen. Jeg ved godt, hvad klokken har slået, men jeg bliver presset til at gå derind med dem. De begynder at slå mig, og jeg kan ikke forsvare mig selv, jeg skal bare tage imod, lød forklaringen fredag formiddag fra sagens offer. Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
- DE NØD DET
Sagens offer fortsatte vidneforklaringen, da han havde fået fem minutter til at sunde sig.
- Jeg får at vide, at hvis jeg gør modstand, så vil de nakke mig. Jeg skulle bare holde min kæft, og tage imod de her slag.
- Jeg kunne ikke engang skrige af smerte, for så fik jeg at vide, at de ville slå mig ihjel, lød det fra vidneskranken.
Offeret kom endnu engang ind på episoden, hvor han bliver presset til at sætte sig på en flaske.
- Jeg gør, hvad de beder om, fordi jeg ikke har andet valg.
- De grinte samtidig og nød det, mens de optog det, fortalte sagen offer, mens han endnu engang kæmpede med en dirrende stemme.
Sagens fortsætter ved Københavns Byret tirsdag.
SE og HØR følger sagen.