Krimi24. juni 2021

Græsk mareridt: Gravid kvinde kidnappet og voldtaget

Græsk politi har igang sat en menneskejagt efter tre mænd, der anklages for at have kidnappet og voldtaget en kvinde i Athen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/xnaphotostwo352817.jpg
 Foto: MEGA

En 25-årig græsk kvinde, der er gravid i tredje måned, blev tirsdag kidnappet i den græske hovedstad.

Kvinden, der er mentalt udfordret, var på vej ud i byen ved 21-tiden for at få sin telefon repareret. I kvarteret Omonia mødte hun en ung mand, der ville hjælpe hende med at finde en butik.

Den unge mand førte i stedet kvinden ind i en park, hvor han voldtog hende.

Det skriver de græske medier Espresso og In.

Ifølge de græske medier slap den 25-årige kvinde fri fra manden. Og skrækslagen løb hun væk.

Hun søgte hjælp hos to mænd, der befandt sig i nærheden af parken. Men den 25-åriges mareridt var langt fra slut.

Kidnappet

Det græske medie Espresso skriver, at kvinden har fortalt til politiet, at mændene sagde, at de ville hjælpe hende.

Under påskud af at de ville hjælpe hende satte de sig ind i en taxi for at følge hende hjem. Efter kort tid opdagede kvinden, at de var vej ind i bydelen Agios Panteleimon. Langt fra kvindens hjem.

Her førte de hende ind i en lejlighed, hvor en tredje mand ventede. De græske medier skriver videre, at mændene på skift voldtog kvinden.

Det flere timer lange overfald vakte naboernes opmærksomhed, da den 25-årige kvinde desperat råbte og skreg efter hjælp.

Flere naboer hørte skrigene, hvilket fik dem til at kontakte politiet. Naboerne begyndte at alarmere hinanden ved at råbe udover altanerne i området. De fik de tre mænd til at slippe kvinden løs, da de frygtede at blive opdaget.

Kort tid efter fandt en patruljevogn kvinden. Ifølge politiet var kvinden meget medtaget. Men hun kunne give en beskrivelse af mændene, der var flygtet fra deres lejlighed i kælderen af bygningen.

Meget tidligt onsdag morgen vendte de tre mænd tilbage til deres hjem. Her ventede en patrulje på dem, der straks anholdt dem.

I kælderlejligheden fandt politiet kvindes undertøj og DNA fra mændene.

Ifølge græsk politi er de tre mænd fra lejligheden anholdt. Men den første mand, der skulle have voldtaget kvinden er stadigvæk på fri fod.

Athen har været ramt af en voldtægtsbølge de seneste dage. En 15-årige pige, 50-årig kvinde og en 30-årig kvinde har alle været udsat for voldtægter i tre forskellige nabolag i hovedstaden skriver Espresso

Sponsoreret indhold