Krimi10 timer siden

Heather Williams blev sidst set stige ind i fremmed bil: Nu er hun fundet død i skov

En amerikansk kvinde, der sidst blev set, da hun steg ind i en fremmed bil sent om aftenen, er nu blevet fundet død i en skov
En amerikansk kvinde, der sidst blev set, da hun steg ind i en fremmed bil sent om aftenen, er nu blevet fundet død i en skov.
En amerikansk kvinde, der sidst blev set, da hun steg ind i en fremmed bil sent om aftenen, er nu blevet fundet død i en skov.
 Foto: Privat

En mystisk sag om en forsvunden kvinde har nu taget den værst tænkelige drejning.

For kort tid siden bekræftede politiet i Fayetteville, North Carolina, at man har fundet liget af en 25-årig kvinde, der forsvandt 4. januar under mystiske omstændigheder.

Man arbejder ud fra en teori om, at hun er blevet dræbt.

Det skriver det amerikanske medie New York Post.

25-årige Heather Williams blev sidst set i live omkring klokken 22 den 4. januar. Her fangede et overvågningskamera ved et hus, at den 25-årige kvinde steg ind i en fremmed bil.

Kort efter valgte Heather Williams’ familie at melde hende savnet, da de frygtede for hendes ve og vel. Den 25-årige kvinde havde kognitive udfordringer – blandt andet dårlig tale og dårlig førlighed – efter hun blev ramt af en bil i 2015.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-14/Skaermbillede-2025-01-14-kl.-16.55.03.png
Man arbejder ud fra en teori om, at Heather Williams er blevet dræbt.
 Foto: Privat

Desværre endte politiets efterforskning med den triste besked, at Heather Williams er død. Hun blev fundet fredag i et skovområde omkring otte kilometer fra det sted, hvor hun sidst blev set.

Politiet er nu ved at efterforske, hvem der sad bag rattet i den mystiske bil. Familien og politiet har en klar formodning om, at føreren er en af de sidste, der har set den 25-årige kvinde i live.

- Nogen må vide noget, siger hendes søster Mary Williams ifølge det amerikanske medie.

Familien har allerede oplyst, at de ikke kender noget til bilen, der beskrives som en lys Sedan med soltag. De mistænker, at Heather Williams måske har mødt føreren af bilen på internettet, og at de herefter har aftalt at mødes.

Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med efterforskningen, men oplyser, at man har en række relevante spor, der nu efterforskes intenst. Politiet har heller ikke ønsket at oplyse, hvordan man mener, at den 25-årige kvinde er blevet dræbt.

Sponsoreret indhold