Krimi19. april 2023 (opd. 27. april 2023)

Hel nation frygtede det værste: Blodige høns fik politiet til at afspærre ejendom i sagen om 13-årig pige

Søndag afspærrede politiet en ejendom og et skovområde i forbindelse med den 13-åriges forsvinden. Det viste sig dog at være et vildspor
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hvad er op og ned i hele sagen om 13-årig pige? Se explaineren ovenover og få et indblik i den kedelige sag.
 Video: Aller TV

Hele Danmark holdt vejret, da en 13-årig pige lørdag forsvandt, mens hun uddelte aviser i Kirkerup sydøst for Slagelse.

Bekymringen blev ikke mindre, da politiet søndag formiddag myldrede til en adresse på Fladholtevej. Ejendommen – og et større område omkring ejendommen – blev afspærret, mens politiet finkæmmede området iført blå dna-dragter.

Også hunde og droner hjalp til under politiaktionen.

Søndag formiddag afspærrede politiet en ejendom på Fladholtevej i forbindelse med sagen. Det viste sig dog at være et blindspor. 
Søndag formiddag afspærrede politiet en ejendom på Fladholtevej i forbindelse med sagen. Det viste sig dog at være et blindspor.
 Foto: Presse-fotos.dk

Mange frygtede formentligt det værste, mens politiet arbejdede på adressen. Adressen ligger blot få minutters kørsel fra stedet, hvor pigens mobil, cykel og taske blev fundet – og det fik formentlig flere til at frygte, at ejendommen på Fladholtevej spillede en uhyggelig rolle i pigens forsvinden.

Nogle timer senere stod det dog klart, at ejendommen på Fladholtevej intet havde med sagen at gøre. Hvad der udløste politiets interesse for ejendommen, ønskede politiet dog ikke at uddybe på pressemødet, hvor de afslørede, at 13-årige pige var fundet i live.

Søndag formiddag afspærrede politiet en ejendom samt et skovstykke på Fladholtevej. Det viste sig dog at være blodige høns, der havde ledt politiet i den retning. 
Søndag formiddag afspærrede politiet en ejendom samt et skovstykke på Fladholtevej. Det viste sig dog at være blodige høns, der havde ledt politiet i den retning.
 Foto: Presse-fotos.dk

Nu kan en nabo dog løfte sløret for, hvad der fik politiet til at myldre til adressen.

Til Sjællandske fortæller naboen, der ønsker at være anonym, at der var en god forklaring:

– Det hele sker fordi manden på den undersøgte ejendom havde slagtet nogle høns for ganske nyligt og begravet nogle af dem på grunden.

– Det kunne politiets hunde lugte, så de reagerede og markerede på ejendommen, fortæller kilden til Sjællandske.

32-årig mand sigtet

I forbindelse med at den 13-årige blev fundet i live i et hus uden for Korsør, anholdt politiet en 32-årig mand. Han er nu anholdt og sigtet for frihedsberøvelse og voldtægt af den 13-årige pige. Manden er nu varetægtsfængslet frem til 13. maj.

Ejendommen ejes af en mandlig førtidspensionist, der holder lidt dyr på sin ejendom. Naboer beskriver ham ifølge Sjællandske som vellidt og velkendt i området.

SE og HØR har uden held forsøgt at få en kommentar fra beboeren.

Sponsoreret indhold