Krimi4 timer siden

Hele USA i chok over Sam Nordquists død: Hvad skete der på værelse nummer 22?

Sidste efterår forlod amerikanske Sam Nordquist sit hjem og kørte over 1.600 kilometer for at være sammen med sin nye kærlighed. Men kærlighedseventyret blev i stedet forvandlet til et månedlangt mareridt på værelse nummer 22
Sidste efterår forlod amerikanske Sam Nordquist sit hjem og kørte over 1.600 kilometer for at være sammen med sin nye kærlighed. Men kærlighedseventyret blev i stedet forvandlet til et månedlangt mareridt på værelse nummer 22
Sidste efterår forlod amerikanske Sam Nordquist sit hjem og kørte over 1.600 kilometer for at være sammen med sin nye kærlighed. Men kærlighedseventyret blev i stedet forvandlet til et månedlangt mareridt på værelse nummer 22
 Foto: New York State Police

Han havde mødt hende online i august sidste år. Hurtigt var de begyndt at skrive sammen og tale i telefon sammen – og gerne flere timer hver dag.

24-årige Sam Nordquist virkede både betaget og forundret over, at en kvinde overøste ham med så megen kærlighed. Og derfor slog den transkønnede amerikaner da også straks til, da hans nye kærlighed, 38-årige Precious Arzuaga, tilbød ham at komme på besøg.

I midten af september forlod Sam derfor sit hjem i Minnesota og kørte over 1.600 kilometer til et motelværelse i Hopewell for at mødes med sin helt store kærlighed for første gang.

Det var formentlig kærlighed ved første blik for Sam – men snart blev kærlighedseventyret forvandlet til et sandt mareridt, der endte på den værst tænkelige måde:

Sam blev myrdet på Patty’s Lodges motelværelse nummer 22 – efter en måned fyldt med tortur og overgreb.

Det skriver NBC News.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-11/Skaermbillede-2025-03-11-kl.-09.54.52.png
Sam Nordquist fra Minnesota blev kun 24
 Foto: New York State Police

Alt er i orden

I begyndelsen troede Sams familie, at alt var vel. De hørte ofte fra ham, og han sendte jævnligt billeder til sin mor. Men da Sam ikke vente hjem til Minnesota som ventet 12. oktober, begyndte bekymringen alligevel at vokse.

Og de kommende dage tog bekymringen til, for nu kunne familien pludselig ikke så fat på Sam. Sams mor Linda kontaktede politiet, der aflagde motelværelset et besøg.

Politiets melding lød, at alt var i orden.

- De sagde, at de havde talt med Sam, og at alt virkede til at være fint, at alt var godt. Men det var jo fordi Precious var der hele tiden. Jeg tror, Sam var bange og intimideret, og at de skulle have talt med dem hver for sig, og det gjorde de ikke, fortæller Sams mor Linda i dag.

De kommende dage blev det sværere og sværere for Linda at finde ud af, hvad der foregik på motelværelse nummer 22. Kun enkelte gange fik hun telefonisk kontakt med sin søn – og hun fornemmede, at noget var helt galt.

- Han lød slet ikke som sig selv. Det var som om, at han var blevet instrueret i at sige det, han gjorde. Sam boede sammen med mig hele sit liv. Vi var altid sammen. Så jeg ved, hvordan Sam taler – og dette var ikke Sam, husker Linda i dag.

Nytårsaften fik Linda fat i sin søn over telefonen. Det blev en kort samtale, hvor Linda fortalte sin søn, at hun ønskede, at "han fik en god start på 2025”.

- Han holdt samtalen kort og sagde, at han elskede mig og ville ringe i morgen.

Men Sam ringede aldrig. Faktisk hørte Linda aldrig fra sin søn igen.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-11/Skaermbillede-2025-03-11-kl.-09.54.25.png
Det var på dette motelværelse nummer 22, at Sam på uhyggelig vis blev slået ihjel
 Foto: New York State Police

Overhældt med blegemiddel

I dag mener politiet, at torturen begyndte nytårsdag. Syv mennesker – der kendte hinanden på må og få – tog del i at mishandle og forgribe sig på Sam, mens han blev holdt indespærret på motelværelset. Hans store kærlighed, Precious Arzuaga, var også med til at begå uhyrlighederne.

De sparkede ham og slog ham med grene, hundelegetøj og flasker. De sultede ham og tvang ham til at spise afføring og drikke urin. De placerede ham op ad væggen, hvorefter de overhældte ham med blegemiddel. Sam blev også seksuelt misbrugt.

Mens Sam blev tortureret, forsøgte Linda fortsat at finde ud af, hvad der foregik med hendes søn på motelværelset.

9. februar overbeviste hun politiet om at aflægge motelværelset et besøg, men denne gang var Sam ingen steder at se. I stedet forklarede Precious Arzuaga, at hun og Sam havde slået op, og at Sam allerede var smuttet for et par uger siden. Det var alt andet end rigtigt.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-11/Skaermbillede-2025-03-11-kl.-11.20.09.png
Seks af de anholdte i sagen. Nederst til venstre ses 38-årige Precious Arzuaga
 Foto: New York State Police

For Sam var død – og hans mishandlede lig lå smidt på en mark 20 minutter derfra.

Først 13. februar fandt man Sams lig på marken. Hans bødler havde forsøgt at gemme liget ved at indhylle det i plastik. Alligevel stod det hurtigt klart, at det var 24-årige Sam, der var død.

Dagen efter annoncerede politiet, at fem mennesker – Arzuaga; Jennifer Quijano, 30; Kyle Sage, 33; Patrick Goodwin, 30; og Emily Motyka, 19 – var blevet anholdt. Et par dage senere blev også Thomas Eaves, 21, og Kimberly Sochia, 29, anholdt.

Alle er nu tiltalt for at have kidnappet, indespærret, tortureret og dræbt Sam. Fire af dem er desuden tiltalt for at have seksuelt mishandlet den 24-årige fyr.

Politiet har dog endnu ikke kunne give svar på det, alle spørger sig om:

Hvorfor skulle Sam miste livet på så makaber vis på motelværelse nummer 22?

Sponsoreret indhold