Krimi27. marts 2019

Her er dommen over Gasolin-legenden

Den 76-årige rockmusiker Franz Beckerlee har i dag fået sin dom i sagen, hvor han stod tiltalt for hensynsløs kørsel
https://imgix.seoghoer.dk/gasolin.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Gasolin-stjernen Franz Beckerlee kan nu sætte et punktum i sagen, hvor han stod tiltalt for hensynsløs kørsel i København.

I dag fik han nemlig over telefon leveret dommen om, at retten kendte ham skyldig i tiltalerne. Det oplyser Københavns Byret til SE og HØR.

Ifølge anklageskriftet blev Franz Beckerlee tilbage i august, stoppet af en motorcykelbetjent, da han havde kørt over for rødt i krydset i Uplandsgade og Vermlandsgade på Amager i København. Derudover havde han holdt i banen til at køre lige ud, da han svingede til højre.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/franz-beckerlee-01102018.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Straffen lyder på 3500 kroner i bøde og en betinget frakendelse af kørekortet i tre år.

Han skal også betale sagens omkostninger.

Det betyder, at Hr. Beckerlee skal op til en orienterende køreprøve, og overholde færdselsreglerne de næste tre år, hvis han fortsat ønsker at fræse rundt i de Københavnske gader.

Sagen har været præget af kaos og er flere gange trukket ud. Ved første retsmøde blev sagen udskudt, så Franz Beckerlee kunne få en advokat. Det havde muligvis ikke været nødvendigt, da han i sidste uge sad uden en advokat ved sin side, fordi han ikke ville betale for én.

Og under retsmødet i sidste uge manglede anklageren nogle bødeforlæg, så dommeren udskød domsafsigelsen til i dag.

'Fri fortolkning'

Franz Beckerlee nægtede sig under retsmødet i sidste uge skyldig, men kom på det tidspunkt alligevel med en forklaring, der nærmest virkede som en tilståelse.

- Jeg kører rundt i det der sving hver eneste dag. Jeg oplever at mange af dem, der holder i det der røde lys, så tager de mobilen frem, så man skal dytte et par gange for at vække dem.

  • - Derfor har jeg nogle gange kommet dem i forkøbet ved at lægge mig i ligeud-banen, hvis jeg har haft travlt, sagde han i retten.

  • Han mente godt, at man måtte holde i banen til at køre ligeud, hvis de andre højresvings-billister var langsomme. Det mente dommeren dog var en meget 'fri fortolkning' af færdelsloven.

Det bakkede den fuldt uniformerede motorcykel-betjent, som vidnede i retten, op om.

- Da jeg stoppede tiltalte, forklarer han, at han godt var klar over, at der var rødt, men han kunne ikke vente på, at de andre kom ud af deres starthuller.

KIM LARSENS GUITARIST

Franz Beckerlee er kendt fra sin tid i det danske rockband 'Gasolin'. Og i en årræke var han og Kim Larsen hovedkræfterne bag det folkekære band.

Gasolin gik i opløsning i 1978 og blev trods mange ønsker fra fans aldrig gendannet.

I dag bruger Beckerlee ikke længere fingrene til at danse over guitarstrengene, men til at skabe billedkunst.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Franz Beckerlee.

Sponsoreret indhold