Krimi16. april 2022

Hjerteskærende billeder: Delfin stukket ihjel

Der må sidde nogle mennesker med en virkelig dårlig smag i munden derude, efter en delfin er blevet fundet død efter vold fra mennesker
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/draebt_delfin0.png
 Foto: Florida Fish and Wildlife Conservation Commission

Vi kender alle flipper – den glade delfin, der på nærmest menneskelig vis lystrer og leger med sine passere.

Det er nok de færreste mennesker, der har noget imod den tilforladelige svømmer.

Men det er der tilsyneladende i Florida, hvor strandgæster i slutningen sidste måned fandt en død delfin, der var blevet skyllet op på stranden.

Nu viser undersøgelser af den døde delfin, at den blev dræbt med et spyd-lignende objekt, og derfor nu er blevet en sag for politiet.

Det skriver mediet TMZ.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/draebt_delfin_0.png

Delfinen blev stukket med en "spyd-lignende" genstand oppe over højre øje. Foto: Florida Fish and Wildlife Conservation Commission

Obduktionen af den døde delfin viser nemlig, at pattedyret blev stukket, mens den stadig var i live.

National Oceanic and Atmospheric Administration mener ligefrem at kunne se, at den kvindelige delfin blev stukket med det skarpe objekt, da den var i en bedende position.

Positionen er ikke en naturlig opførsel for en delfin, og tyder ifølge organisationen på, at delfinen er blevet fodret illegalt af mennesker inden sin død.

Vold mod delfiner i den mexicanske golf er ifølge NOAA ikke usædvanligt.

Den knivstukkede delfin er den 27. delfin siden 2002, der er død efter skud fra våben, pile eller andre skarpe objekter.

Politiet i Florida har efter episoden bedt om offentlighedens hjælp til at opklare den uforståelige forbrydelse.

Sponsoreret indhold