Krimi10. december 2021

Hund fanget i isen: Reddet i land af heltemodige brandmænd

En border collie faldt næsten helt igennem isen på en sø i Caroll i Chautauque i New York
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-12-10_kl._09.45.22.png
 Foto: Frewsburg Fire Company

Brandvæsnet i New York måtte ondsag ud på en særlig - men vigtig - opgave. Her stod en stakkels hund fanget i en farlig situation.

Den sorte og hvide pelstot havde fået sine bagerste poter fanget i den frosne sø.

"Klokken 7.47 blev vi kaldt ud til en anmeldelse om en hund, der delvist var faldet igennem isen", stod der i et opslag på Facebook til et billede af to brandmænd i gule dragter, der redder den stivfrosne hund i land.

"Redningspersonalet var hurtige til at reagere og var i stand til at redde familiehunden. Ejeren melder, at han er varm og tilbage til sit normale jeg. Arbejdet var veludført af alle involverede", står der videre i opslaget.

Hunden, hvis navn er Tux, var fanget på isen og kunne simpelthen ikke selv komme i land.

"Da brandmændene kom blev han meget glad. Det lykkedes ham at kravle lidt ind til dem. Isen var meget tynd, men det lykkedes dem at få fat i ham", siger brandmanden Nick Niles til Jamestown Post-Journal.

Opslaget på Facebook har høstet mange mange kærlige kommentarer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-12-10_kl._09.51.24.png

Foto: Chautauqua County Sherif

"I er for seje. Endnu en uselvisk gerning for at redde et elsket, pelset familiemedlem! Så glad for, at alle er i sikkerhed".

"På vegne af alle dyreelskere - tak!"

Sponsoreret indhold