Krimi7 timer siden

I dag begyndte mareridtet: Jayme Closs blev kidnappet fra badekar, mens mor og far blev myrdet

For præcis seks år siden blev amerikanske Jayme Closs vækket midt om natten. Det blev startskuddet til en af de værste kidnapningssager i nyere tid
I dag - 15. oktober - er det præcis seks år siden, at Jayme Closs blev kidnappet. 
I dag - 15. oktober - er det præcis seks år siden, at Jayme Closs blev kidnappet.
 Foto: Barron County Sheriff's Dept.

En af de mest chokerende drabs- og kidnapningssager tog sin begyndelse for præcis seks år siden i dag.

Her modtog alarmcentralen i Wisconsin et alarmerende opkald fra Closs-familiens hjem i byen Barron.

Ingen i røret sagde noget, kun en svag stemme kunne høres i baggrunden.

Politiet blev så mistænksomme over alarmopkaldet, at man sendte en patrulje til huset.

Indenfor blev betjentene mødt af et drabeligt syn.

Jayme Closs
Da Jayme Closs blev kidnappet, valgte myndighederne at efterlyse hende verden over - blandt andet med dette foto.
 Foto: Ho/AFP/Ritzau ScanpixRitzau Scanpix

Husets to beboere – et ægtepar ved navn Denise, 46, og James Closs, 56, – lå døde i huset. Skudt og dræbt på koldblodig vis.

Familiens 13-årige datter Jayme Closs var som sunket i jorden – og politiet mistænkte hurtigt, at den unge skolepige var blevet kidnappet.

Politiet fandt efterfølgende beviser i familiens hjem samt i alarmopkaldet, som bekræftede, at den 13-årige pige var hjemme den pågældende nat.

HUNDELUFTER SLOG ALARM

De kommende tre måneder ledte man med lys og lygte efter pigen.

Først 11. januar – 88 dage senere – blev Jayme fundet i live og en mistænkt – der senere blev identificeret som 21-årige Jake Patterson – blev anholdt, sigtet og senere tiltalt.

Det var en hundelufter, der spottede Jayme lidt uden for byen Gordon. Gordon ligger omkring 100 kilometer fra Jaymes hjem, hvorfra hun forsvandt 15. oktober 2018.

I 88 dage ledte utallige mennesker efter den 13-årige skolepige.
I 88 dage ledte utallige mennesker efter den 13-årige skolepige.
 Foto: Jerry Holt/AP/Ritzau Scanpix

Hundelufteren ilede herefter hen til et nabohus, hvor hun panisk bad naboen om at ringe til alarmcentralen. Jayme blev hastet på hospitalet og senere genforenet med familiemedlemmer.

Efter sin befrielse fortalte unge pige efterforskerne, hvordan hendes forældre blev myrdet, og hun selv blev kidnappet.

KIDNAPPET FRA BADEKARRET

Jayme fortalte, at hun vågnede midt om natten, fordi familiens hund gøede.

Hun vækkede sine forældre, og hendes far gik ned fra førstesalen, hvor han blev mødt gerningsmanden - den 21-årige Jake Patterson fuldstændig klædt i sort og bevæbnet med en pistol.

Gerningsmanden havde tvunget sig adgang ved at skyde hoveddøren i stykker.

Jayme Closs blev kidnappet fra sit hjem i Barron, Wisconsin - og i samme ombæring blev hendes forældre myrdet.
Jayme Closs blev kidnappet fra sit hjem i Barron, Wisconsin - og i samme ombæring blev hendes forældre myrdet.
 Foto: Jerry Holt/AP/Ritzau Scanpix

Jayme og hendes mor løb ind på badeværelset, hvor de gemte sig i badekarret.

- Jayme fortalte, at hun hørte skud og vidste, at hendes far var blevet dræbt, stod der i hendes afhøring ifølge Fox News.

Hendes mor ringede 911, men smækkede på, da gerningsmanden fandt deres gemmested. Alarmopkaldet, der varede 48 sekunder, var dét, der i sin tid ledte myndighederne på sporet af den tragiske drabs- og kidnapningssag.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-15/Skaermbillede-2024-10-15-kl.-14.21.49.png
Jayme Closs gemte sig på badeværelset med sin mor. Desværre fandt gerningsmanden frem til dem. Han dræbte moren og bortførte Jayme.
 Foto: Barron County Sheriff's Dept.

Gerningsmanden tvang herefter Jaymes mor til at putte tape over Jaymes mund, hvorefter han skød moderen i hovedet med ét dræbende skud, mens hun og datteren gemte sig i badekarret.

Herefter blev den unge pige tvunget ind i gerningsmandens bagagerum i bilen, hvorefter han hastede fra stedet.

Jayme har fortalt, at hun hørte politisirener, da de forlod stedet - men politiet nåede altså ikke frem i tide, og det lykkedes Jaymes kidnapper at holde hende fanget i 88 dage.

Jake Thomas Patterson, dengang 21, havde udpeget sig Jayme Closs som offer, da han havde set hende stige på skolebussen.
Jake Thomas Patterson, dengang 21, havde udpeget sig Jayme Closs som offer, da han havde set hende stige på skolebussen.
 Foto: Ho/AFP/Ritzau Scanpix

NØJE PLANLAGT

Jake Patterson blev efterfølgende sigtet og tiltalt for drabene på begge Jaymes forældre og for at have kidnappet pigen.

Han fortalte efter sin anholdelse, at han nøje havde planlagt at kidnappe pigen, som han ikke havde en relation til og end ikke vidste, hvad hed.

Gerningsmanden besluttede sig for at kidnappe 13-årige Jayme, da han ved et tilfælde så hende stige om bord på en skolebus.

Herefter planlagde han nøje, hvordan kidnapningen skulle finde sted. Han besøgte familiens hus to gange før forbrydelsen, men var blevet skræmt væk som følge af lys og "nogle", der gik rundt udenfor.

- Jeg skød ham i hovedet for at være sikker på, at han døde. Jeg havde besluttet mig for at dræbe alle, der stod i vejen, har Patterson fortalt politiet.

Dagen efter hun blev befriet, valgte Jaymes tante, Jennifer Smith, at dele det første billede af Jayme.  - Intet gør mig lykkeligere lige nu end at se dette billede. Se denne genforening, se det smil! Vi elsker dig, Jayme, skriver tanten som kommentar til billedet, der viser hende sammen med Jayme.
Dagen efter hun blev befriet, valgte Jaymes tante, Jennifer Smith, at dele det første billede af Jayme.- Intet gør mig lykkeligere lige nu end at se dette billede. Se denne genforening, se det smil! Vi elsker dig, Jayme, skriver tanten som kommentar til billedet, der viser hende sammen med Jayme.
 Foto: Family Handout/AFP/Ritzau Scanpix

I maj 2019 modtog gerningsmanden så sin dom: Fængsel på livstid.

Inden dommeren afsagde dommen, fortalte Jayme om sine rædsler i en udtalelse, der blev læst op af hendes advokat i retten:

- Jake Patterson tog mange ting fra mig, som jeg elskede. Det gør mig mest ked af det, at han tog min mor og far. Jeg elskede at gå ud med venner. Jeg elskede at gå i skole. Jeg elskede at danse. Han tog alle disse ting fra mig også. Det er hårdt for mig at gå rundt blandt andre.

I udtalelsen tilføjede Jayme via sin advokat, at Jake Patterson ”skulle forblive spærret inde for altid”.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-15/Skaermbillede-2024-10-15-kl.-14.21.54.png
Det var tydeligt, at gerningsmanden havde brugt kræfter og vold for at komme ind i huset.
 Foto: Barron County Sheriff's Dept.

Også Jake Patterson gav en udtalelse, før han blev dømt.

- Jeg ville gøre alt, absolut alt, for at kunne gå tilbage og ændre, hvad jeg gjorde. Jeg ville dø. Jeg ville gøre alt for at bringe dem tilbage, forsøgte han sig, inden dommeren idømte ham den hårdeste mulige dom i retten i Wisconsin.

Sponsoreret indhold