![Provokunstner Ibi-Pippi blev tidligere på sommeren gift med Tine Sommer.](https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-18/20240502LHO-8845-1.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&w=100&h=100)
Ibi-Pippi Orup Sommer er meldt til politiet: I krig med ansatte i fængslet
![Ibi-Pippi er kommet i alvorlige problemer med personalet i det åbne fængsel, hun hidtil sad i. Nu er kendisfangen overført til at lukket fængsel med meget færre rettigheder end før.](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-14/20230808-171632-L-1920x1280web.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
LÆS OGSÅ: Sendt i lukket fængsel
Provokunstneren Ibi-Pippi Orup Sommer er blevet meldt til politiet, efter hun kom tilbage fra en udgang.
Det fortæller hendes advokat Mette Grith Stage fredag eftermiddag i podcasten "Det, vi taler om":
- Fængslet har sendt en anmeldelse til Sydøstjyllands Politi om, at man mener, der ligger en eller anden form for overtrædelse af loven, forklarer hun.
Tidligere på ugen kom det frem, at Ibi-Pippi - der afsoner halvandet års ubetinget fængsel for groft hærværk på et værk af Asger Jorn - var blevet sendt i isolation.
![Provokunstner Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der her ses sammen med sin advokat, risikerer en ny straf, hvis politiet vælger at tiltale hende efter kunstaktionen i fængslet.](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-14/20230808-171638-L-1920x1279web_0.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Det skete, efter hun lavede en kunstaktion i det åbne fængsel Møgelkær. En aktion, der angiveligt har gjort flere af fængslets ansatte rasende.
- Ibi-Pippi sidder i fængslet og tænker nogle kunstneriske tanker.
- Og da hun er på weekendudgang, får hun lavet værket færdigt ud fra tankerne og med noget AI. Hun får konstrueret et værk af en kvindelig betjent med en sodavandsdåse mellem brysterne, forklarer advokaten, der har delt det på sit firmas Instagram-profil.
Men det skulle Ibi-Pippi aldrig have gjort.
For da hun tog plakater med til de andre indsatte - og en plakat til betjentstuen - gik det helt galt.
- Personalet derude føler sig forulempet eller krænket af den her plakat, som Ibi-Pippi har lavet.
- Det er nok, fordi man kan se, at det er en fængselsbetjent, man kan se på plakaten. Og der står Møgelkær på uniformsskjorten. Og så er der de her ret store bryster med en Nikoline-sodavand imellem dem. Og så har jeg forståelsen af, at en af de ansatte i fængslet deler navn med sodavanden, siger Mette Grith Stage i programmet.
Mette Grith Stage mener, at fængslet reagerer alt for voldsomt.
- Jeg har tit sager af den her karakter, hvor der er ballade ud i fængslerne, hvor mine klienter har smuglet hash eller er oppe at slås. Men jeg har aldrig stået i en situation som den her før.
- Personligt synes jeg, at det her er ret uskyldigt. Og jeg kender Ibi-Pippe, og hun har ikke haft til hensigt at krænke nogen.
Mette Grith Stage forsøger nu at få Ibi-Pippi tilbage i et åbent fængsel. Men hun frygter, at behandlingen af sagen tager så lang tid, at Ibi-Pippi er på fri fod, før sagen er afgjort.
Kriminalforsorgen har hidtil ikke ønsket at kommentere sagen.
![Provokunstner Ibi-Pippi blev tidligere på sommeren gift med Tine Sommer.](https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-18/20240502LHO-8845-1.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&w=100&h=100)